Panax ginseng
Ginseng hjælper med at opretholde gode seksuelle relationer, god hukommelse og koncentration.

Ginseng

Også kendt som:
Panax ginseng
Læs mere

Om

Har du hørt, at ginseng kan give ekstra energi og overskud i hverdagen? Måske overvejer du, om et kosttilskud med ginseng er godt for dig?

Ginseng er en populær funktionel helsekost, som bruges over hele verden som middel til energi, positiv livskraft og øget opmærksomhed. Faktisk er den lille rod så populær, at den regnes for at være verdens måske bedst sælgende naturprodukt.

I denne artikel har vi samlet de vigtigste informationer og gjort os umage med at formidle det på en letforståelig måde, så du nemt og hurtigt kan lære alt det vigtigste, du skal vide om den populære asiatiske plante.

Du finder ud af:

  • hvad ginseng er
  • hvad ginseng er godt for
  • hvordan du vælger den bedste ginseng

… samt andre nyttige informationer om den værdifulde lille rod, som har været brugt som “livseliksir” i årtusinder, og stadig er en af verdens mest anvendte planter til kosttilskud.

Hvad er ginseng?

Ginseng er en flerårig busk med iøjnefaldende blomster, som udvikler sig til røde bær. Det er roden, der er mest potent, og derfor er det typisk roden, man bruger i kosttilskud.

Navnet kommer fra det kinesiske ord “renshen”, som bedst kan oversættes som “menneskelignende”.

Og hvorfor så det?

Jo, det kan du måske gætte dig til, hvis du kigger på billedet herunder:

Panax ginseng som ligner et lille menneske
Menneske eller plante? Ginseng-roden er forgrenet og ligner nærmest et lille menneske.

Den mest kendte og anvendte type hedder Panax ginseng.

Den er især kendt som et middel til at få ekstra energi og til at styrke koncentrationsevnen – en slags “livseleksir”.

Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at ordet “panax” faktisk netop betyder “helbredende” på græsk.

I østasiatiske lande som Kina og Korea har man brugt ginseng i årtusinder, og det er fortsat en af de mest anvendte planter til både kosttilskud og madlavning i Asien.

Inden for nyere tid er ginseng vokset i popularitet som en funktionel helsekost, og i dag bruges den lille rod over hele verden.

Ginseng er forholdsvis dyr at producere, da den skal vokse i ro og fred i 4-6 år, inden den har opnået sin optimale effekt og kan høstes. Årsagen til denne lange vækstperiode er at de aktive stoffer (ginsenosiderne) skal være fuldt udviklede, for at opnå den optimale kvalitet og virkning.

I gamle dage var det derfor kun kejsere og adelige, der havde råd til at købe den lille rod.

Det har heldigvis ændret sig, og i dag er ginseng for alle, og let at få fat på.

Ægte ginseng – den bedste ginseng

Der findes flere forskellige typer af ginseng, der alle tilhører familien Araliaceae.

Når du skal vælge, bør du gå efter ægte ginseng. Det er den variant, eksperter anser for at være den mest effektive og kraftfulde.

Den ægte ginseng er koreansk ginseng, Panax ginseng, som også går under navnet C.A. Meyer.

Det er også denne art, der er mest udbredt, og som man oftest bruger i videnskabelige undersøgelser for at undersøge ginsengs effekt.

Det er vigtigt ikke at forveksle Panax ginseng med efterligninger som for eksempel russisk rod (sibirisk ginseng). Det er to helt forskellige varianter.

Hvad er ginseng godt for?

Ginseng bliver især brugt i forbindelse med træthed og mangel på energi – som en måde at booste energien og vitaliteten.

Læs også: 6 årsager til manglende energi og overskud

Nogle mennesker vælger også at gøre brug af den lille rod efter perioder, hvor kroppen har været presset eller belastet, med ønsket om at hjælpe kroppen til hurtigere at komme på toppen igen.

Hvilken effekt har ginseng?

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor stor effekt man oplever. Der findes ikke så mange videnskabelige undersøgelser af ginseng og dens virkning, og resultaterne svinger meget.

Derfor kan man endnu ikke med sikkerhed sige, hvilken effekt denne plante har.

Studier har vist, at Panax ginseng:

  • Kan bidrage til øget energi og positiv livskraft
  • Kan bidrage til at modvirke træthed
  • Kan bidrage til at forbedre koncentration og koordination
  • Kan bidrage til at forbedre opmærksomheden
  • Kan bidrage til at fremme vitalitet
  • Kan bidrage til at opretholde en god kognitiv præstation
  • Kan bidrage til at opretholde hukommelsen
  • Kan bidrage til normal blodcirkulation, som er forbundet med hjernens ydeevne og reaktivitet
  • Kan bidrage til at opretholde gode seksuelle relationer

De aktive stoffer i ginseng hedder ginsenosider (også kaldet saponiner). Indholdet af ginsenosider skal gerne ligge på mellem 8 og 15 mg, for at være et rigtig godt produkt.

Desuden indeholder ginseng østrogenlignende stoffer. Planten har også et naturligt indhold af B-vitaminer, zink og jern og er rig på antioxidanter.

4HER Hormonal Balance og 4HIM TestoBalance indeholder henholdsvis 100 mg og 250 mg ginseng-ekstrakt udvundet fra den ægte ginseng, Panax ginseng. Planterne høstes først efter 4-5 år og har derfor et højt indhold af ginsenosider på 15%, svarende til 15 mg.

Du kan se alle vores kosttilskud her.

Glad kvinder med energi og vitalitet
Panax ginseng kan bl.a. bidrage til øget energi og positiv livskraft.

Har ginseng bivirkninger?

Nogle undersøgelser har vist, at enkelte kvinder får ømme bryster, når de tager ginseng. Det skyldes sandsynligvis de østrogenlignende stoffer i planten.

Bivirkninger kan også opstå, hvis du har taget for høje doser. Det er derfor vigtigt at indtage den korrekte dosis.

Ved for høje doser har man bl.a. set at ginseng kan give nervøsitet, søvnløshed, forhøjet blodtryk og svimmelhed.

Fødevarestyrelsen betragter indtag svarende til 3 g ginsengrod per dag (75 mg ginsenosider per dag) eller derunder som sikre.

Det er meningen, at ginseng skal tilføre ekstra positiv livskraft og energi til din dagligdag – og ikke det modsatte. Hvis du oplever bivirkninger, bør du derfor stoppe med at tage produktet.

Vær også opmærksom på, om dit ginseng-kosttilskud indeholder andre ingredienser, som du kan være overfølsom overfor. Der findes flere forskellige kosttilskud hvor urten kombineres med andre aktive ingredienser for at opnå en specifik effekt. Du bør derfor altid tjekke ingredienslisten på dit kosttilskud.

Hvis du døjer med sygdom som diabetes, hjerte-karsygdomme eller kræft og indtager medicinske lægemidler, bør du tjekke med din læge, inden du begynder at tage ginseng. Det er generelt en god idé at tjekke mulige interaktioner med medicin inden du påbegynder et hvilket som helst kosttilskud.

Hvordan skal man tage ginseng?

Du kan købe ginseng både som kosttilskud, som te – og ja, endda som tyggegummi. Urten findes desuden i visse cremer, der har til formål at reducere inflammation og rødme i huden. Den kan også indtages i sin naturlige form, fx. ved at bruge den i madlavning.

Den mest koncentrerede form får du ved at indtage ginseng enten som piller, i flydende ekstrakt eller som pulver, fx. som en del af et ginseng-kosttilskud. Det er samtidig en nem måde at få den korrekte daglige dose.

Det er bedst at undgå at tage kosttilskud med ginseng nogle timer inden sengetid, da planten kan bidrage til øget energi og dermed have en opkvikkende virkning, som gør det sværere at falde i søvn.

Hvor længe skal jeg tage et ginseng-kosttilskud for at mærke effekten?

Ligesom det gælder for det fleste andre kosttilskud, er det vigtigt at du tager ginseng over en længere periode, for at mærke effekten af planten.

Det tager tid for kroppen at optage kosttilskuddet og at opnå den optimale effekt.

Prøv et kosttilskud med ginseng

Har du brug for ekstra energi til at komme igennem hverdagen? Så kan et kosttilskud måske hjælpe dig. 4HIM&HER er en serie af kosttilskud specielt udviklet til at hjælpe mænd og kvinder gennem de mest almindelige sundhedsudfordringer.

Godkendte påstande

Studier