Kreatin som pulver
Kreatin findes naturligt i kroppen og lagres primært i musklerne. Det fungerer som et hurtigt energilager ved korte, intense anstrengelser – for eksempel når du sprinter eller løfter tungt.

Kreatin

Også kendt som:
Kreatinmonohydrat, Kreatin (N-(aminoiminomethyl)-N-methylglycine),
Udgivet: 06. nov. 2025Opdateret: 04. dec. 2025
Læs mere

Om

Kreatin er et af de mest undersøgte kosttilskud i verden – og et af de mest dokumenterede med hensyn til effektivitet1, især inden for styrke- og eksplosivitetstræning2.

Men hvad gør kreatin egentlig i din krop, når du indtager det? Hvor meget har du brug for, og hvad er det bedste kreatintilskud?

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste fakta, hvad forskningen siger, og hvordan du opnår de bedste resultater.

Hvad er kreatin?

Kreatin er et naturligt stof, der findes i kroppen og hovedsageligt lagres i vores muskler. Det fungerer som et hurtigt energilager3 under korte, intense anstrengelser – for eksempel når du sprinter, hopper eller laver tung styrketræning.

Kreatin har været anvendt og undersøgt i over tre årtier og er et af de få kosttilskud, hvis virkning på fysisk præstation er underbygget af solid videnskabelig forskning.

Forskning fra kilder som Mayo Clinic4 beskriver kreatin som en naturlig energibærer i musklerne – et stof, der bidrager til hurtig regenerering af ATP, kroppens primære energikilde under kortvarig, intens fysisk aktivitet.

Kreatintilskud i pulverform ved siden af træningsvægte

Kreatin er især udbredt i sportsgrene, hvor styrke, eksplosivitet og hurtighed er vigtige faktorer for præstation. Derfor er kreatin især brugt af udøvere i inden for blandt andet svømning, atletik, vægtløftning og bodybuilding5.

Hvor får du kreatin fra?

Omkring halvdelen af kroppens kreatin danner din krop selv - primært i leveren, nyrerne og bugspytkirtlen6. Den anden halvdel optager du via kosten, især fra rødt kød og fisk.

Træner du meget, spiser sjældent kød eller følger en plantebaseret kost7, kan det derfor være udfordrende at få nok kreatin gennem maden alene.

I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen, at kosttilskud – herunder kreatin – kun bruges som et supplement til en ellers varieret og balanceret kost, ikke som en erstatning.

Er kreatin og kreatinmonohydrat det samme?

Ja, næsten. Kreatinmonohydrat8 er den mest gennemtestede og effektive form for kreatin – det er det samme stof, men stabilt bundet til et vandmolekyle.

Når du ser kosttilskud mærket som kreatinmonohydrat, er det denne form, der i undersøgelser har vist sig at give den bedste optagelse og effekt9.

Hvad gør kreatin?

Kreatin fungerer som brændstof for musklerne. Når du træner intensivt, bruger din krop ATP (adenosintrifosfat)10 som energikilde. Problemet er, at ATP hurtigt bliver opbrugt – og det er her, kreatin kommer ind i billedet. Det hjælper med at regenerere ATP, så du kan udføre flere gentagelser, løfte tungere vægte og præstere bedre under gentagne anstrengelser.

Mand i fitnesscentret, der forbereder sig til vægtløft

Kort sagt: mere kreatin i dine muskler betyder mere energi, styrke og eksplosivitet11.

Kreatin er et af de få kosttilskud som har en godkendt sundhedsanprisning fra EFSA13, samt yderlige en sundhedsanprisning som er blevet videnskabeligt evalueret, men endnu ikke godkendt12:

  • (≥ 3 g/dag)
  • (≥ 3 g/dag; styrketræning mindst 3 gange/ugen, 65–75 % af 1RM)

Hvad er kreatin godt for? Her er 5 fordele

Kreatin er bedst kendt for sin effekt på muskelstyrken, men forskning viser, at der er flere fordele end det.

1. Forbedrer styrke og præstation

Undersøgelser viser, at kreatin forbedrer styrke, udholdenhed og eksplosivitet under højintensiv træning14. Det øger musklernes lager af energi i form af fosfokreatin15, hvilket gør det muligt at restituere hurtigere mellem sæt. På den måde kan du udføre flere gentagelser og forbedre din præstation – især i sportsgrene, hvor korte, intense energiburst er afgørende.

For at restituere optimalt kan det også være en god idé at se på dit indtag af andre næringsstoffer såsom magnesium, vitamin B6 og zink.

Læs mere i vores artikel om ZMA.

Mand der sprinter med høj fart

2. Øger muskelvolumen

Mange oplever også at musklerne føles mere fyldige16 . Det skyldes, at kreatin trækker ekstra væske ind i muskelcellerne, så de får et mere voluminøst og “pumpet” udseende.

Samtidig giver kreatin dig mulighed for at presse lidt hårdere i træningen. Når du kan tage et par ekstra gentagelser eller løfte lidt tungere, skaber du bedre forudsætninger for at opbygge muskelstyrke over tid – især når du kombinerer det med regelmæssig træning.

Vil du vide mere om, hvordan du kan opbygge muskler hurtigere med den rigtige træning og kost?

LÆS OGSÅ: 5 tips til at opbygge muskler hurtigt!

3. Modvirker aldersrelateret af muskeltab

Med alderen falder muskelmassen naturligt. Kreatin kan hjælpe med at opretholde muskelstyrke og muskelfunktion17 ved at forstærke effekten af styrketræning hos seniorer, der kombinerer kreatinindtag med regelmæssig styrketræning.

Kreatin har også vist sig at have en positiv effekt på restitutionen under genoptræning eller længere perioder med inaktivitet.

Seniorer som laver styrketræning sammen

4. Potentiel effekt på mental ydevne

Kreatin er mest kendt for sin effekt på musklerne, men forskningen har også set nærmere på, hvordan kreatin påvirker hjernen18. Det giver god mening, da hjernen – ligesom musklerne – bruger kreatinfosfat som en hurtig og direkte energikilde.

Flere studier har derfor undersøgt, om kreatintilskud kan støtte den mentale ydeevne under søvnmangel, stress eller perioder med høj kognitiv belastning. Resultaterne peger i en positiv retning, men er endnu ikke stærke nok til, at EFSA19 kan godkende en officiel sundhedsanprisning.

5. Godt supplement til en plantebaseret kost

Da kreatin næsten udelukkende findes i animalske fødevarer, får man kun meget små mængder kreatin20, når man spiser en plantebaseret kost. Et kreatintilskud kan derfor være et godt supplement til veganere m.fl. for at understøtte energimetabolismen, restitutionen og præstationen under træning.

En skål salat

Hvem bør tage kreatin?

Kreatin er velegnet til både eliteatleter og motionister, der ønsker at forbedre deres præstationer i aktiviteter, der involverer kortvarige, intense anstrengelser. Dette gælder uanset om målet er at opbygge muskler, forbedre styrken, øge eksplosiviteten eller forbedre restitutionen.

Eksempler på personer, der kan have gavn af kreatin:

  • Styrke- og eksplosive sportsgrene21: Vægtløftning, sprint, CrossFit og kampsport – discipliner, hvor ekstra styrke og udholdenhed kan gøre en mærkbar forskel.
  • Kvinder: Forskning viser, at kvinder har lige så stor effekt af kreatintilskud som mænd, både når det gælder styrke, præstation og træningsudbytte. Nogle studier22 antyder endda, at kvinder kan have særligt god effekt, da deres naturlige kreatinniveauer ofte ligger en smule lavere end mænds.
  • Ældre voksne: Med alderen falder muskelmasse og styrke gradvist, men kreatin – især kombineret med styrketræning – kan hjælpe med at bevare muskelstyrken og understøtte restitutionen23.
  • Veganere og vegetarer: Personer, der spiser plantebaseret, har typisk lavere kreatinniveauer i musklerne24, da kreatin primært findes i kød og fisk. Derfor kan kreatintilskud være særligt effektivt for disse grupper.
Stærke kvinder som træner udendørs

Sådan tager du kreatin – dosering, loading og tidpunkt

Hvor meget kreatin om dagen?

Hvor meget kreatin du bør tage dagligt, afhænger blandt andet af din kropsvægt, dit aktivitetsniveau og dine mål. For de fleste er en daglig dosis på omkring 3 gram passende til at mætte musklernes kreatinlagre og støtte både styrke, udholdenhed og muskelopbygning over tid.

Hvis du ønsker hurtigere effekt, kan du vælge en kort loading-fase, men det er ikke nødvendigt for at opnå fuld udbytte.

Er en kreatin loading-fase nødvendig?

Nogle vælger at starte med en opladningsfase, da det kan gøre, at du hurtigere mærker effekten - men det er ikke nødvendigt.

En loading-fase betyder simpelthen, at du til start tager en større mængde kreatin i en kort periode for at fylde musklernes kreatinlagre hurtigere op.

Her er de to almindelige måder, du kan tage kreatin på:

  1. Med loadingfase (opladning):
    Her tager du ca. 20 gram kreatin om dagen i 5–7 dage, fordelt på 4 daglige doser. Det giver en hurtigere effekt, men kan også føre til lidt væskeophobning eller mavegener hos nogle.
  2. Uden loadingfase:
    Du tager ca. 3 gram dagligt fra start.
    Det er enklere, mere skånsomt for maven og fører til samme slutniveauer i musklerne – det tager blot lidt længere tid at opnå fuld mætning.

Hvad siger forskningen?

I flere studier, bl.a. Rawson & Volek (2003)25, brugte deltagerne det klassiske loadingskema med 20 gram om dagen i omkring en uge, efterfulgt af en vedligeholdelsesdosis på 2–5 gram dagligt.

Nyere forskning26viser dog, at du kan opnå de samme kreatinniveauer ved blot at tage mindst 3 gram om dagen uden loading, selvom processen går lidt langsommere.

Hvornår skal man tage kreatin?

Tidspunktet er ikke afgørende – det vigtige er at tage det regelmæssigt hver dag.

Mange foretrækker at tage kreatin efter træning sammen med kulhydrater og protein, da det kan fremme optagelsen27. Det er dog lige så godt at tage kreatin om morgenen eller som en del af en pre-workout-rutine.

Hvor hurtigt virker kreatin?

Ved et konstant dagligt indtag på 3 g kreatin28 opbygges musklernes kreatinlagre gradvist.

  • Mange mennesker mærker forbedring ved gentagne, korte træningspas med høj intensitet efter cirka 2–4 ugers daglig brug.
  • Voksne over 55 år, der tager kreatin i kombination med et styrketræningsprogram29 kan forvente at se gradvise fremskridt over flere uger.

Hvor hurtigt kreatin giver målbare resultater varierer fra person til person og afhænger af dosering, træningsniveau og kost30.

Det handler altså ikke om øjeblikkelige "pump-effekter", men snarere om en gradvis forbedring af energiforsyningen til musklerne ved regelmæssigt indtag og træning.

Er der forskel på kreatin?

Der findes flere forskellige former for kreatin på markedet, menkreatinmonohydrat31 er uden tvivl den mest videnskabeligt dokumenterede form.

Forskellige typer kreatin

Form
Kreatinmonohydrat
Fordele
Den mest undersøgte og veldokumenterede form for kreatin. Forskning viser, at det har en positiv effekt på præstationen, er kemisk stabilt og ofte det mest prisvenlige valg.
Form
Mikroniseret kreatin
Fordele
Samme som monohydrat, men med ultrafine mikroniserede partikler, der kan opløses fuldstændigt i væske uden at give drikken en kornet tekstur.
Form
Kreatin HCl / Malat / Nitrat / Ethylester
Fordele
Markedsføres ofte som "hurtigere" former, men forskningen er meget begrænset. Ingen af disse former har i uafhængige undersøgelser vist sig at være mere effektive end almindeligt kreatinmonohydrat.
Form
Kreatin i kapslar
Fordele
Praktisk og let at dosere. Ofte dyrere pr. gram og kræver normalt mange kapsler.
Form
Kreatin i pulverform
Fordele
Bedre pris pr. dosis, let at blande.

Når man sammenligner forskellige typer kreatin, støder man ofte på andre former såsom kreatin-HCl, malat, nitrat eller ethylester. Disse markedsføres som "hurtigere", "lettere at optage" eller "mildere mod maven".

Men uafhængig forskning, herundert ISSN:s Position Stand (2017)32, viser, at alternative former for kreatin ikke overgår monohydrat med hensyn til effektivitet, absorption eller sikkerhed.

Kreatinmonohydrat er fortsat den eneste form med:

  • Stærk videnskabelig evidens for at øge den fysiske præstation under kortvarig, højintensiv træning.
  • Grundig sikkerhedsvurdering, inklusiv langtidseffekter hos raske voksne.
  • Godkendte EFSA-sundhedsanprisninger

Kort sagt: For at opnå de bedste resultater skal du vælge mikroniseret kreatinmonohydrat med høj renhed.

Kvinde i træningstøj blander kreatintilskud i et glas vand

Kreatin i mad

Kød og fisk indeholder kreatin i små mængder – cirka 0,5–0,7 gram per 100 gram råvare33, afhængigt af typen af kød eller fisk.

For at nå et præstationsfremmende niveau på mindst 3 gram om dagen skal du altså spise flere store portioner kød eller fisk hver dag.

For dem, der træner meget, kun spiser små mængder kød eller følger en plantebaseret kost, kan det være svært at få nok kreatin gennem maden34. Her kan et kosttilskud være en praktisk måde at sikre tilstrækkelige niveauer på.

Ovnbagt fisk – en naturlig kilde til kreatin i mad

Er kreatin farligt?

Nej kreatin er ikke farligt, men derimod et veldokumenteret og gennemtestet kosttilskud. Kreatin har været undersøgt i over tre årtier og anses for at være sikkert for raske personer35 , når det indtages i de anbefalede doser.

Myter om nyreskader eller dehydrering er blevet modbevist i flere uafhængige studier36. Langvarig forskning viser ingen negativ indvirkning på nyre- eller leverfunktionen hos raske voksne.

EFSA37 har vurderet kreatinmonohydrat som sikkert ved et dagligt indtag på mindst 3 gram.

Har kreatin bivirkninger?

Nogle personer kan opleve mildt ubehag i maven eller midlertidig væskeretention i musklerne, især ved højere doser eller ved hurtig optrapning. Disse bivirkninger er typisk harmløse og forsvinder normalt, når dosis justeres.

Opsummering

Kreatin er et af de mest undersøgte kosttilskud til fysisk præstation.

Det fungerer som et hurtigt energilager i musklerne og bruges under korte, intense anstrengelser.

Et dagligt indtag på mindst 3 gram kreatinmonohydrat hjælper med at opretholde musklernes naturlige energisystem og kan understøtte præstationen under gentagne anstrengelser – uanset om målet er styrke, eksplosivitet eller restitution.

Kreatinmonohydrat er den form, der har den bedste videnskabelige dokumentation og er lige så velegnet til kvinder som til mænd.

FAQ

Hvad er kreatin godt for?

Kreatin er godt til at understøtte musklernes energiproduktion under kortvarig, højintensiv træning. Det bidrager til øget fysisk præstation under gentagen anstrengelse – for eksempel under styrketræning, sprint eller andre eksplosive aktiviteter – når det indtages dagligt i tilstrækkelige mængder.

Hvad gør kreatin ved musklerne?

Kreatin gør det muligt for musklerne at lagre mere energi i form af kreatinfosfat. Det fungerer som et hurtigt energilager, der hjælper med at regenerere ATP, kroppens primære energikilde, under korte, intense aktivitetsudbrud. Dette giver musklerne bedre betingelser for at holde til mere ved gentagen anstrengelse.

Hvor meget kreatin pr. dag?

Hvor meget kreatin du bør indtage pr. dag afhænger af din kropsvægt og dit træningsniveau, men normalt anbefales ca. 3 gram dagligt. Dette er nok til at opfylde dine musklers kreatinlagre og understøtte din præstation over tid.

Hvornår er det bedst at tage kreatin?

Hvornår du skal tage kreatin afhænger af din træningsrutine, men det vigtigste er, at du tager det regelmæssigt hver dag. Mange foretrækker at tage kreatin efter træning sammen med mad eller drikke, der indeholder kulhydrater og protein, da dette kan fremme optagelsen. På hviledage kan du tage kreatin når som helst i løbet af dagen.

Er kreatin egnet til veganere?

Ja, som regel. Kreatin i kosttilskud er næsten altid syntetisk fremstillet og derfor vegansk. Den eneste undtagelse er produkter, hvor kapslerne er fremstillet af gelatine – så tjek altid ingredienslisten for dette.

Da kreatin forekommer naturligt i kød og fisk, men ikke i plantebaserede fødevarer, har veganere ofte lidt lavere niveauer i deres muskler end ikke-veganere. Derfor kan kreatintilskud være gavnligt for veganere.

Hvad er mikroniseret kreatinmonohydrat?

Mikroniseret kreatinmonohydrat er en form for kreatin, hvor partiklerne er blevet finmalet, så de lettere opløses i vand.

Det er det samme aktive stof som almindeligt kreatinmonohydrat – den mest undersøgte og dokumenterede effektive form for kreatin – men med bedre opløselighed og ofte mere skånsom mod maven.

Er kreatin godt for kvinder?

Ja, kvinder kan bruge kreatin på samme måde som mænd. Forskning viser, at kreatin virker lige godt uanset køn og kan bidrage til forbedret træningskapacitet under kortvarig, intens træning.

Da kvinder ofte har lidt lavere kreatinniveauer i kroppen fra starten, kan effekten af et kosttilskud nogle gange være mere mærkbar.

Skal man holde pause med kreatin?

Kreatin kan indtages i både korte og lange perioder, så længe doseringen følger anbefalingen på ca. 3 gram om dagen.

Forskning har ikke vist nogen negative effekter ved langvarig brug hos raske personer, og mange vælger at indtage kreatin kontinuerligt som en del af deres træningsrutine.

Har kreatin virkning på alle?

Kreatin har effekt hos de fleste mennesker, men effekten kan variere fra person til person.

Nogle mennesker reagerer stærkere på kreatintilskud end andre, afhængigt af faktorer som muskelmasse, kostvaner og træningsniveau.

De, der spiser lidt kød eller følger en plantebaseret kost, bemærker ofte en tydeligere forskel, da deres naturlige kreatinniveauer i musklerne er lavere fra starten.

Er der forskel på kreatin?

Den bedst dokumenterede form for kreatin er kreatinmonohydrat. Dette er den form, der har den stærkeste videnskabelige dokumentation for sikkerhed og effektivitet. Mikroniseret kreatinmonohydrat opløses også bedre i vand og er skånsomt mod maven.

Er kreatin farligt?

Nej, kreatin er ikke farligt, når det indtages i den anbefalede dosis. Det er blevet undersøgt i over tre årtier og anses for sikkert for raske personer ved et dagligt indtag på ca. 3 gram.

Mulige midlertidige bivirkninger såsom væskeretention i musklerne er harmløse og forsvinder ofte, når kroppen har tilpasset sig.

label.references

1.
Kreider, R. B. et al. (2017). International Society of Sports Nutrition position stand: Safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 18. Hämtad 6 november 2025, från  https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-017-0173-z
2.
Kreider, R. B. et al. (2017). International Society of Sports Nutrition position stand: Safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 18. Hämtad 6 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14636102/
3.
Rawson, E. S. & Volek, J. S. (2003). Effects of creatine supplementation and resistance training on muscle strength and weightlifting performance. Journal of Strength and Conditioning Research, 17(4), 822–831. Hämtad 6 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14636102/
4.
Mayo Clinic. (2023). Creatine: Can it improve strength and athletic performance? Hämtad 7 november 2025, från  https://www.mayoclinic.org/drugs-supplements-creatine/art-20347591
5.
Hostrup, Morten; Naver, Mikkel: kreatin i sport i Lex på lex.dk. Hentet 24. november 2025 fra https://lex.dk/kreatin_i_sport  https://lex.dk/kreatin_i_sport
6.
Clark, J. F. (1997). Creatine and phosphocreatine: A review of their use in exercise and sport. Journal of Athletic Training, 32(1), 45–51. Hämtad 6 november 2025, från  https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC1319235/
7.
Persky, A. M. & Brazeau, G. A. (2001). Clinical pharmacology of the dietary supplement creatine monohydrate. Pharmacological Reviews, 53(2), 161–176. Hämtad 6 november 2025, från  https://pharmrev.aspetjournals.org/content/53/2/161
8.
Mayo Clinic. (2023). Creatine: Can it improve strength and athletic performance? Hämtad 6 november 2025, från  https://www.mayoclinic.org/drugs-supplements-creatine/art-20347591
9.
Kreider, R. B. et al. (2017). International Society of Sports Nutrition position stand: Safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 18. Hämtad 6 november 2025, från  https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-017-0173-z
10.
Clark, J. F. (1997). Creatine and phosphocreatine: A review of their use in exercise and sport. Journal of Athletic Training, 32(1), 45–51. Hämtad 6 november 2025, från  https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC1319235/
11.
Kreider, R. B. et al. (2017). International Society of Sports Nutrition position stand: Safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 18. Hämtad 6 november 2025, från  https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-017-0173-z
12.
European Food Safety Authority (EFSA). (2016). Scientific opinion on the substantiation of a health claim related to creatine in combination with resistance training and improvement in muscle strength in adults older than 55 years pursuant to Article 13(5) of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA Journal, 14(2):4400. Hämtad 13 november 2025, från  https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2016.4400
13.
European Food Safety Authority (EFSA). (2011). Scientific Opinion on the substantiation of health claims related to creatine and increase in physical performance (ID 733, 735, 736, 737, 742, 744, 745, 747, 748, 753, 1935) pursuant to Article 13(1) of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA Journal, 9(7):2303. Hämtad 13 november 2025, från  https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2303
14.
Kreider, R. B. et al. (2017). International Society of Sports Nutrition position stand: Safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 18. Hämtad 6 november 2025, från  https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-017-0173-z
15.
Rawson, E. S. & Volek, J. S. (2003). Effects of creatine supplementation and resistance training on muscle strength and weightlifting performance. Journal of Strength and Conditioning Research, 17(4), 822–831. Hämtad 6 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14636102/
16.
Clark, J. F. (1997). Creatine and phosphocreatine: A review of their use in exercise and sport. Journal of Athletic Training, 32(1), 45–51. Hämtad 6 november 2025, från  https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC1319235/
17.
Candow, D. G., Forbes, S. C., & Chilibeck, P. D. (2024). Creatine Supplementation and Resistance Training in Aging: A Focus on Muscle, Bone, and Brain. Frontiers in Physiology, 15, 1496544. Hämtad 13 november 2025, från  https://www.frontiersin.org/journals/physiology/articles/10.3389/fphys.2024.1496544/full
18.
Roschel, H., Gualano, B., Ostojic, S. M. & Rawson, E. S. (2021). Creatine Supplementation and Brain Health. Nutrients, 13(2), 586. Hämtad 7 november 2025, från  https://www.mdpi.com/2072-6643/13/2/586
19.
European Food Safety Authority (EFSA). (2011). Scientific Opinion on the substantiation of health claims related to creatine and increase in mental performance (ID 328, 329, 734, 1418, 1935, 2006) pursuant to Article 13(1) of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA Journal, 9(7):2303. Hämtad 7 november 2025, från  https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2303
20.
Burke, D. G. et al. (2003). Effect of creatine and weight training on muscle creatine and performance in vegetarians. Med. Sci. Sports Exerc., 35(11), 1946–1955. Hämtad 7 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14600563/
21.
Rawson, E. S. & Volek, J. S. (2003). Effects of creatine supplementation and resistance training on muscle strength and weightlifting performance. Journal of Strength and Conditioning Research, 17(4), 822–831. Hämtad 6 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14636102/
22.
Kreider, R. B. et al. (2017). International Society of Sports Nutrition position stand: Safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 18. Hämtad 6 november 2025, från  https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-017-0173-z
23.
Candow, D. G., Forbes, S. C., & Chilibeck, P. D. (2024). Creatine Supplementation and Resistance Training in Aging: A Focus on Muscle, Bone, and Brain. Frontiers in Physiology, 15, 1496544. Hämtad 13 november 2025, från  https://www.frontiersin.org/journals/physiology/articles/10.3389/fphys.2024.1496544/full
24.
Burke, D. G. et al. (2003). Effect of creatine and weight training on muscle creatine and performance in vegetarians. Med. Sci. Sports Exerc., 35(11), 1946–1955. Hämtad 7 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14600563/
25.
Rawson, E. S. & Volek, J. S. (2003). Effects of creatine supplementation and resistance training on muscle strength and weightlifting performance. Journal of Strength and Conditioning Research, 17(4), 822–831. Hämtad 6 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14636102/
26.
Kreider, R. B. et al. (2017). International Society of Sports Nutrition position stand: Safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 18. Hämtad 6 november 2025, från  https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-017-0173-z
27.
Clark, J. F. (1997). Creatine and phosphocreatine: A review of their use in exercise and sport. Journal of Athletic Training, 32(1), 45–51. Hämtad 6 november 2025, från  https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC1319235/
28.
European Food Safety Authority (EFSA). (2011). Scientific Opinion on the substantiation of health claims related to creatine. EFSA Journal, 9(7):2303. Hämtad 6 november 2025, från  https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2011.2303
29.
European Food Safety Authority (EFSA). (2016). Scientific opinion on the substantiation of a health claim related to creatine in combination with resistance training and improvement in muscle strength in adults older than 55 years pursuant to Article 13(5) of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA Journal, 14(2):4400. Hämtad 13 november 2025, från  https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2016.4400
30.
Rawson, E. S. & Volek, J. S. (2003). Effects of creatine supplementation and resistance training on muscle strength and weightlifting performance. Journal of Strength and Conditioning Research, 17(4), 822–831. Hämtad 6 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14636102/
31.
European Food Safety Authority (EFSA). (2011). Scientific Opinion on the substantiation of health claims related to creatine. EFSA Journal, 9(7):2303. Hämtad 6 november 2025, från  https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2011.2303
32.
International Society of Sports Nutrition (ISSN). “Position Stand: Creatine Supplementation and Exercise.” Journal of the International Society of Sports Nutrition, 2017. Hämtad 18 november från  https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-017-0173-z
33.
Brosnan, J. T., & Brosnan, M. E. (2007). Creatine: Endogenous metabolite, dietary, and therapeutic supplement. Annual Review of Nutrition, 27, 241–261. Hämtad 13 november 2025, från  https://doi.org/10.1146/annurev.nutr.27.061406.093621
34.
Rawson, E. S. & Volek, J. S. (2003). Effects of creatine supplementation and resistance training on muscle strength and weightlifting performance. Journal of Strength and Conditioning Research, 17(4), 822–831. Hämtad 6 november 2025, från  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14636102/
35.
Kreider, R. B. et al. (2017). International Society of Sports Nutrition position stand: Safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 18. Hämtad 6 november 2025, från  https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-017-0173-z
36.
Rawson, E. S., Miles, M. P., & Larson-Meyer, D. E. (2022). Creatine Supplementation and Exercise: Recent Findings. International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, 32(6), 491–497. Hämtad 13 november 2025, från  https://journals.humankinetics.com/view/journals/ijsnem/32/6/article-p491.xml
37.
European Food Safety Authority (EFSA). (2011). Scientific Opinion on the substantiation of health claims related to creatine. EFSA Journal, 9(7):2303. Hämtad 6 november 2025, från  https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2011.2303