Vandladningsproblemer hos mænd: svag stråle, efterdryp og lækage

Hvilke vandladningsproblemer er almindelige hos mænd?

• Det tager tid at komme i gang, selvom du er tissetrængende.
• Svag eller afbrudt stråle, der starter og stopper.
• Du skal presse for at få urinen ud.
• Følelse af ikke at blive tømt, så du skal tisse igen kort efter.
• Efterdryp: der kommer et par dråber, efter du har lynet bukserne.
• Lækage: ufrivilligt tab af urin, fx ved pludselig trang.

Mange mænd får nogle af disse gener med alderen. De er sjældent farlige, men de kan sagtens behandles, så der er ingen grund til at gå og bære rundt på dem.

Hvordan fungerer blæren og urinrøret hos mænd?

Blæren er en muskelsæk, der samler urinen. Når du tisser, trækker blæremusklen sig sammen, mens lukkemusklerne ved blærehalsen og i bækkenbunden slapper af. Hos mænd er urinrøret omkring 20 cm langt. Det løber først gennem prostata lige under blæren, derefter gennem bækkenbunden og ud gennem penis.

Det lange urinrør og prostatas placering er grunden til, at mænd oftere får tømningsproblemer end kvinder. Alt, der gør urinrøret smallere eller svækker blæremusklen, kan gøre strålen svagere.

Hvad skyldes svag urinstråle?

• Forstørret prostata: den hyppigste årsag hos mænd over 50. Læs mere i forstørret prostata.
• Forsnævring af urinrøret (striktur): arvæv efter fx betændelse, et kateter, en kikkertundersøgelse eller et uheld. Kan også ramme yngre mænd.
• Betændelse i prostata (prostatitis): giver ofte også smerter i bækkenet, mellem endetarm og pung eller ved vandladning.
• Medicin: fx nogle forkølelsesmidler, antihistaminer, visse antidepressiva og stærk smertestillende medicin kan gøre det sværere at tømme blæren.
• Nerveskader og nervesygdomme: fx diabetes, sclerose, Parkinsons sygdom eller skader i ryggen kan svække signalerne til blæren.
• Forstoppelse: en fyldt endetarm kan presse på blæren og urinrøret.

Hvorfor kan jeg ikke tømme blæren?

Følelsen af ikke at blive tømt skyldes ofte, at der faktisk bliver urin tilbage i blæren – såkaldt resturin. Det sker typisk, når prostata eller en forsnævring gør urinrøret smallere, eller når blæremusklen er svækket.

Lidt resturin er ikke farligt, men meget resturin øger risikoen for blærebetændelse og blæresten. Bliver blæren ved med at være overfyldt, kan den til sidst løbe over, så det drypper hele tiden (overløbsinkontinens), og i værste fald kan det belaste nyrerne. Lægen kan måle resturinen med en hurtig ultralydsscanning.

Prøv dobbelt vandladning: Når du har tisset, så vent et par minutter, slap af og prøv igen. Det hjælper mange med at få tømt blæren bedre.

Hvad hjælper mod efterdryp?

Efterdryp er meget almindeligt hos mænd og skyldes, at lidt urin bliver liggende i den del af urinrøret, der løber under pungen. Når du rejser dig eller går, løber det ud. Det er generende, men sjældent tegn på sygdom.

• Tøm urinrøret: Når du er færdig, så tryk med to fingre bag pungen og stryg fremad mod penis, så den sidste urin kommer ud.
• Knib efter vandladningen: Et kraftigt knib med bækkenbunden lige efter, du har tisset, kan presse de sidste dråber ud.
• Tag dig tid: Stå et øjeblik ekstra, før du lyner.

Studier tyder på, at bækkenbundstræning og at tømme urinrøret kan mindske efterdryp. Kommer efterdrypset sammen med svag stråle eller hyppig trang, så tal med din læge om, hvorvidt prostata spiller ind.

Hvorfor lækker jeg urin?

Ufrivilligt tab af urin – inkontinens – er sjældent hos yngre mænd, men bliver almindeligere fra 60–65-årsalderen. Ifølge Patienthåndbogen har omkring 5 % af 50-årige mænd inkontinens og næsten 20 % af mænd over 75. Der er flere typer:

• Urge-inkontinens (trang): pludselig, kraftig trang, så du ikke når toilettet. Det er den almindeligste type hos mænd, over 60 % af tilfældene, og kan hænge sammen med en forstørret prostata eller en overaktiv blære.
• Overløbsinkontinens: blæren er konstant overfyldt og drypper lidt hele tiden. Skyldes som regel dårlig tømning og skal opdages tidligt.
• Stressinkontinens: små lækager, når du hoster, nyser eller løfter. Hos mænd ses det mest efter en prostataoperation.
• Blandingsinkontinens: en kombination af trang og stress.

Behandlingen afhænger af typen og kan bestå af blæretræning, bækkenbundstræning, medicin eller operation. I nogle tilfælde kan du gratis få bleer og andre hjælpemidler fra kommunen.

Hvordan træner man bækkenbunden som mand?

Bækkenbunden er de muskler, der lukker om urinrør og endetarm. Knibeøvelser anbefales som første behandling ved inkontinens og er særligt vigtige før og efter en prostataoperation. Træningen har ingen bivirkninger, når den udføres korrekt.

• Find musklerne: Knib, som om du skal holde på en luftart og standse urinstrålen. Penis trækker sig en smule op, og pungen løfter sig. Hold vejret normalt, og spænd ikke maven, lårene eller balderne.
• Hurtige knib: Knib hurtigt sammen og slip igen med det samme – fx lige før du hoster.
• Lange knib: Knib og hold i 5–10 sekunder, og træk vejret 2–3 gange mellem knibene, mens du slapper helt af. Lav 3 omgange med 8–12 knib.
• Træn hver dag, gerne liggende i starten og senere siddende og stående. Det kan tage op til tre måneder, før du mærker effekten.
• Knib før belastning: Lær at knibe, før du hoster, nyser, løfter eller rejser dig.

En fysioterapeut med speciale i bækkenbunden kan vise dig teknikken, hvis du er i tvivl om, om du kniber rigtigt.

Hvilke vaner er gode for blæren?

• Sid ned og tis, hvis du har svært ved at tømme blæren. Det kan gøre det lettere at slappe af i bækkenbunden.
• Pres ikke. Lad blæremusklen gøre arbejdet, og giv det tid.
• Drik passende og fordelt over dagen, og skær ned på kaffe og alkohol om aftenen.
• Undgå forstoppelse med fibre, væske og bevægelse.
• Hold en sund vægt, og stop med at ryge, da begge dele belaster bækkenbunden og blæren.

Har du hyppig trang, kan du læse mere i hyppig vandladning.

Hvornår er vandladningsproblemer akut?

• Du kan slet ikke tisse trods kraftig trang og smerter i underlivet (urinstop).
• Feber sammen med smerter ved vandladning, i bækkenet eller i ryggen.
• Blod i urinen.
• Pludselige vandladningsproblemer sammen med føleforstyrrelser i benene, i skridtet eller problemer med afføringen.

Tager du medicin for forstørret prostata eller anden medicin, så tal med din læge, før du begynder på kosttilskud.