Forstørret prostata: symptomer, undersøgelse og behandling

Hvad er en forstørret prostata?

En godartet forstørret prostata – på lægesprog benign prostatahyperplasi eller BPH – betyder, at kirtelvævet i prostata er vokset. Prostata omslutter urinrøret lige under blæren, så når den bliver større, kan den klemme urinrøret sammen og gøre det sværere for blæren at tømme sig.

Væksten styres af testosteron og sker langsomt over mange år. Størrelsen siger ikke alt: Nogle mænd med en stor prostata har næsten ingen gener, mens andre får mange gener af en kun let forstørret kirtel. Læs mere om kirtlen i hvad er prostata.

Hvor almindeligt er forstørret prostata?

Det er en af de mest almindelige tilstande hos ældre mænd. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk har omkring 25 % af mænd mellem 50 og 60 år en forstørret prostata med symptomer, og omkring halvdelen af mænd over 60 har godartet prostataforstørrelse. Hyppigheden stiger fortsat med alderen.

Hvad er symptomer på forstørret prostata?

Lægerne deler symptomerne op i to grupper:

• Tømningssymptomer: svag eller afbrudt stråle, det tager tid at komme i gang, du skal presse, det drypper bagefter, og du føler ikke, at blæren bliver helt tom.
• Opfyldningssymptomer: du skal tisse ofte, trangen kommer pludseligt og kraftigt, du skal op om natten, og du kan have svært ved at holde på urinen.

Opfyldningssymptomerne er ofte dem, der generer mest, fordi de forstyrrer søvnen og hverdagen. Læs mere i hyppig vandladning og vandladningsproblemer hos mænd.

Kan forstørret prostata blive til kræft?

Nej. Godartet forstørrelse er ikke et forstadie til prostatakræft og øger ikke risikoen for at få det. De to tilstande opstår typisk i hver sin del af kirtlen. Men begge dele er almindelige hos ældre mænd, så man kan godt have dem samtidig – og symptomerne kan ligne hinanden. Derfor er det lægen, der skal vurdere dine gener.

Hvordan undersøger lægen en forstørret prostata?

Undersøgelsen starter som regel hos din egen læge og kan bestå af:

• Spørgeskema (IPSS): en symptomscore, der viser, hvor meget generne fylder.
• Væske- og vandladningsskema: du noterer i tre døgn, hvad du drikker, og hvornår og hvor meget du tisser.
• Urinprøve: for at udelukke betændelse og blod i urinen.
• Blodprøver: fx nyretal og eventuelt et PSA-tal efter en samtale om fordele og ulemper.
• Undersøgelse gennem endetarmen: lægen mærker med en finger, hvor stor prostata er, og om den føles glat eller knudret.

Ved behov bliver du henvist til en urolog, som kan måle urinstrålen, se efter resturin med ultralyd, scanne prostata gennem endetarmen eller kigge ind i blæren med en kikkert.

Hvordan behandles forstørret prostata?

Behandlingen afhænger af, hvor meget generne fylder, ikke af prostatas størrelse alene:

• Afventende holdning og gode vaner: ved lette gener er råd om væske, vandladning og medicin ofte nok, og lægen følger udviklingen.
• Alfablokkere: afslapper musklerne i prostata og blærehalsen, så strålen bliver bedre. De virker inden for få uger, men kan give svimmelhed og blodtryksfald.
• 5-alfa-reduktasehæmmere: får prostata til at skrumpe over op til et halvt år og bruges ved en stor prostata. De halverer også PSA-tallet, hvilket lægen tager højde for.
• Kombination: de to typer medicin sammen virker bedre end hver for sig. Medicin mod overaktiv blære eller tadalafil kan også komme på tale.
• Operation: ved svære gener, gentagne blærebetændelser, blæresten, påvirket nyrefunktion eller hvis man ikke kan tisse. Den mest almindelige er en kikkertoperation gennem urinrøret (TURP), og der findes også laserbehandling og andre skånsomme metoder.

Hvad kan du selv gøre ved forstørret prostata?

• Fordel væsken over dagen, og drik mindre de sidste par timer før sengetid.
• Skær ned på kaffe, te, sodavand med koffein og alkohol, især om aftenen. De øger urinproduktionen og kan irritere blæren.
• Tag dig tid på toilettet, og prøv at tisse en gang til efter et par minutter (dobbelt vandladning), så blæren bliver bedre tømt.
• Undgå forstoppelse, fordi en fyldt endetarm kan presse på blæren.
• Gennemgå din medicin med lægen. Fx nogle forkølelsesmidler, antihistaminer og vanddrivende medicin kan gøre generne værre.
• Hold en sund vægt og vær fysisk aktiv. Overvægt hænger sammen med flere vandladningsgener.

Kan forstørret prostata give problemer med afføringen?

Prostata ligger lige foran endetarmen, så det er et naturligt spørgsmål. En godartet forstørret prostata giver dog sjældent problemer med afføringen, fordi den især vokser indad mod urinrøret. Omvendt kan forstoppelse gøre vandladningsgenerne værre, og det at presse hårdt på toilettet belaster også bækkenbunden.

Får du ændret afføringsmønster, blod i afføringen eller smerter i endetarmen, skal det undersøges for sig selv. Det skal ikke bare forklares med prostata.

Hvad er bedst mod forstørret prostata?

Det ærlige svar er: Det afhænger af dine symptomer, og det er noget, du skal tale med din læge om. Gode vaner hjælper mange med lette gener, og medicin og operation har dokumenteret effekt ved mere udtalte gener. Ingen mad eller kosttilskud er vist at kunne behandle eller skrumpe en forstørret prostata. Læs mere i kost mod forstørret prostata.

Hvornår er forstørret prostata akut?

• Du kan slet ikke tisse (urinstop), og det gør ondt i underlivet. Blæren skal hurtigt tømmes med et kateter.
• Feber og smerter ved vandladning eller i bækkenet.
• Blod i urinen.