
Dårligt humør? Her er 7 måder at få det bedre
Længes du efter flere glade stunder - og knap så mange af de triste og kedelige? Der kan være mange årsager til at humøret daler: En stressende dag på arbejdet, et træls skænderi med din kæreste... eller måske er humøret dårligt uden nogen grund. Uanset hvad, så lad os gøre noget ved det!

Vi mennesker er i bund og grund ret følsomme væsner. Og nogle gange skal der kun ganske små ting til, før vi bliver grumpy.
Vores lykkefølelse er til dels forudbestemt af vores genetik. Men (heldigvis) viser undersøgelser, at vi selv kan styre op mod 40 procent vores lykkefølelse.
Det handler især om, hvordan vi vælger at tænke og handle!
Med andre ord: Du kan selv påvirke, hvordan du har det. Det er gode nyheder!
Nedenfor har vi samlet syv forskellige måder at komme i bedre humør. Psst.... Du behøver faktisk ikke mere end 5 minutter, for at hjælpe humøret den rigtige vej.
1. Lyt til munter musik
Ifølge en undersøgelse fra University of Missouri kan det at lytte til opløftende musik have en positiv effekt på vores humør.
Beslut dig for ikke at tænke for meget, mens du lytter til musikken. Læn dig i stedet tilbage og nyd den oplevelse, musikken giver dig.
Skru op for volumen, hvis det er det, der skal til, og lad musikken sende dig ind i en bedre sindstilstand.
2. Latter er den bedste medicin
Latter fylder vores hjerne med dopamin, og er desuden helt fri for bivirkninger. Et godt grineflip fylder vores lunger med luft og sørger for, at der kommer mere ilt til kroppen. Denne ekstra tilførsel af ilt har en positiv effekt på vores stressresponssystem og efterlader kroppen med en afslappet og god følelse.
Der er mange måder at bringe mere latter ind i dit liv:
- Omgiv dig selv med sjove mennesker
- Øv dig i at se det humoristiske i situationer
- Søg efter et sjovt YouTube-klip
- Tag til et latter-yoga-event
- Se din yndlings komedieserie
Der findes masser af sjove ting at grine af derude. Husk at opsøge det aktivt.

3. Kom ud i lyset
Sollys har en stor indvirkning på humøret. Måske har du selv mærket, hvordan en tur ud i solen kan gøre dig i bedre humør?
Undersøgelser viser, at mennesker, der sørger for at komme ud i sollyset, har færre søvnproblemer og føler sig mindre deprimerede.
Læs også: Føler du dig trist og ked af det?
Når vi får naturligt lys på kroppen, bliver vi fyldt op med D-vitamin, vi får en bedre døgnrytme og det bliver nemmere at fokusere og få tingene gjort. En god portion dagslys er simpelthen nøglen til både fysisk og psykisk velvære.
Ikke desto mindre bruger vi RIGTIG meget tid bag indendørs. Ja, faktisk befinder vi os indendørs hele 90 procent af tiden!
Brug lidt ekstra tid udendørs, for at give dit humør et boost:
- Gå en tur i frokostpausen
- Tag en omvej på cyklen hjem fra arbejde
- Sæt dig ud og nyd eftermiddagskaffen i haven
- Tag på udflugt i skoven eller til stranden, når du holder weekend
- Gå en tur mens du snakker i telefon med din veninde
4. Magien ved et godt kram
Man skal ikke undervurdere effekten af et godt kram!
Når vi krammer, rører ved eller er tæt på andre, frigives “kærlighedshormonet” oxytocin i kroppen. Det giver os en øget følelse af lykke og velvære, og mindsker følelsen af stress.
Hvis du ikke lige har en person at kramme med, kan du også prøve at gnide din egen pande, hænder eller nakke. Selvmassage har vist sig at reducere pulsen og reducere stresshormonet kortisol i vores krop.
Læs også: Humørsvingninger? 4 årsager til at det svinger!
Undersøgelser viser, at det især er kvinder, der oplever de positive sundhedsmæssige fordele ved oxytocin, og særligt hvis man har et godt parforhold og hyppigt krammer sin partner. Denne effekt opleves også hos kvinder, der krammer deres spædbørn.

5. Fokuser på det, som går godt
Vi kommer let til at fokusere på alt, der ikke lige går efter planen – eller bekymrer os om fremtiden… for hvad nu hvis dit og dat går galt?
Men det gør bestemt ikke nok godt for dit dårlige humør. Vores tanker har nemlig stor betydning for humøret. Så hvad nu hvis du i stedet tænker på alle de ting, der faktisk går rigtig godt i dit liv?
Prøv at tænke på tre positive hændelser i din hverdag, og giv dem ekstra plads i din bevidsthed.
At genskabe gode minder og øjeblikke mentalt kan bringe den gode stemning og følelse tilbage, som begivenheden oprindeligt gav dig.
Meget enkelt, og samtidig meget effektivt!
6. Få “renset luften”
Sørg for at tale om problemerne og få renset luften, når det er nødvendigt. Hvis du hænger fast i svære følelser over for en ven, kan det virke drænende for din energi og dit humør. Det hjælper at sætte ord på det, der er svært.
Læs også: Bliver du nemt irriteret? Det betyder din irritation
Det betyder ikke, at du altid skal være den, der tager svære emner op. Det betyder bare, at du ikke skal gå rundt og holde alt indeni dig hele tiden. Du vil føle dig meget lettere tilpas, og dit humør vil sandsynligvis få et øjeblikkeligt løft, når først luften er renset.
7. Få det bedre med 4HER
Du kan også give din krop et dagligt tilskud af vitaminer, mineraler og aktive plante-ekstrakter.
4HER er en serie af kosttilskud specielt udviklet til de udfordringer, mange kvinder står overfor, med effekt på både fysisk og mentalt velvære.
Og husk, hvis det dårlige humør bliver ved, og du ikke får det bedre, kan det være en god idé at tale med lægen. 4HER er et kosttilskud, og kan ikke erstatte medicin eller lindre symptomer på sygdom.
Relaterede produkter
Relaterede artikler
Derfor er hormonsystemet så vigtigt for kvinder
Hvert sekund bliver der afsendt massevis af vigtige beskeder til kroppens organer. Og budbringerne af disse budskaber kaldes hormoner. Vidste du for eksempel, at det er hormonsystemet, der styrer, hvor på kroppen fedtet sætter sig, hvor stor din sexlyst er, og hvor sulten du føler dig?
• 8 min. læsning
Manglende sexlyst hos kvinder: Her er årsagen!
Det er helt normalt at kæmpe med manglende sexlyst i perioder af dit liv. I denne artikel ser vi på, hvorfor nedsat eller mistet sexlyst er så almindeligt blandt kvinder. Til slut får du også vores bedste råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du simpelthen har mistet lysten til intimitet.
• 5 min. læsning
Nattesved: 6 årsager til at du sveder om natten
Vågner du op til klamme, våde lagner? Nattesved kan ramme både unge og gamle, og der kan være flere årsager til svedeturene i mørket. Her er seks almindelige årsager til, at du sveder meget om natten!
• 6 min. læsning