PMS – symptomer, årsager og hvad der hjælper

Hvad er PMS?

PMS står for præmenstruelt syndrom og er en samling af fysiske og psykiske gener, der kommer i tiden op til menstruation og forsvinder igen inden for de første dage af blødningen. Generne vender tilbage cyklus efter cyklus.

Omkring 95 % af alle kvinder kan mærke deres hormonsvingninger før menstruation. Man taler om PMS, når generne er så tydelige, at de påvirker hverdagen. Det gælder for 3–10 % af kvinderne, og omkring 5 % er så generede, at det giver sygefravær. En mindre gruppe har så svære psykiske gener, at det kaldes PMDD. Generne starter oftest i 20–35-årsalderen og er mest udtalte mellem 30 og 40 år.

Hvornår får man PMS?

PMS kommer i cyklussens anden halvdel – efter ægløsningen og frem til menstruation. Generne kan altså begynde op til omkring to uger før blødningen, og for mange er de mest udtalte i de sidste dage op til. De letter typisk, når menstruationen starter, og er væk inden for de første dage.

Det afgørende kendetegn er mønstret: Der skal være en periode efter menstruation, hvor du er fri for generne. Har du dem hele måneden, er der sandsynligvis en anden årsag.

Hvad er symptomer på PMS?

Hvad skyldes PMS?

Den præcise årsag kendes ikke. Kvinder med PMS har normalt ikke unormale hormonniveauer. Forklaringen ser i stedet ud til at være, at nogle er mere følsomme over for de normale udsving i østrogen og progesteron efter ægløsningen – og over for de stoffer, kroppen danner ud fra progesteron, som påvirker hjernens signalstoffer, bl.a. serotonin.

Det passer med, at PMS kun opstår i cyklusser med ægløsning, og at generne forsvinder, når ægløsningen stopper – fx under graviditet og efter overgangsalderen. Stress, for lidt søvn og arvelighed ser også ud til at spille ind.

Hvorfor får man sukkertrang før menstruation?

Mange får mere appetit og især lyst til søde og fede sager i dagene før menstruation. Sukkertrang er en af de typiske PMS-gener. Den præcise forklaring kendes ikke, men den menes at hænge sammen med hormonudsvingene efter ægløsningen og deres påvirkning af hjernens signalstoffer, bl.a. serotonin.

Det hjælper mange at spise regelmæssige måltider med fuldkorn, protein og grønt, så blodsukkeret holdes mere stabilt. Er der plads til lidt chokolade, er det helt fint – det handler om at undgå de store udsving.

Hvad er PMDD?

PMDD (præmenstruel dysforisk lidelse) er en svær form for PMS, hvor de psykiske gener dominerer: udtalt nedtrykthed, håbløshed, angst, vrede eller humørsvingninger, som går markant ud over arbejde, relationer og hverdag. Det gælder for et par procent af alle kvinder.

Hvorfor kan PMS blive værre i perimenopausen?

Mange oplever, at PMS bliver kraftigere i 40’erne. I perimenopausen svinger østrogen mere end tidligere – med højere toppe og bratte fald – og cyklus bliver uregelmæssig. Kvinder, der i forvejen er følsomme over for hormonudsving, mærker det ofte som mere irritabilitet, nedtrykthed, ømme bryster og dårligere søvn før menstruation. Når menstruationen stopper efter overgangsalderen, forsvinder PMS.

Hvad hjælper mod PMS?

Motion og at undgå stress er de vigtigste råd. Der mangler studier, der dokumenterer effekten af de fleste livsstilsråd, men disse tiltag er ufarlige, og mange oplever, at de hjælper:

• Motion: regelmæssig konditionstræning, også i dagene før menstruation.
• Søvn: faste sengetider og nok søvn, især i cyklussens anden halvdel.
• Regelmæssige måltider med fuldkorn, grønt og protein frem for store mængder sukker.
• Mindre alkohol og kaffe, som kan forstærke uro, ømme bryster og søvnproblemer.
• Mindre salt, hvis du er plaget af oppustethed og væskeophobning.
• Stresshåndtering: planlæg færre krævende opgaver i de dage, du ved, er svære.
• Før symptomdagbog i to–tre cyklusser. Det hjælper dig med at se mønstret og er nyttigt, hvis du går til lægen.

Mod smerter og hovedpine kan almindelig smertestillende medicin uden recept hjælpe. Spørg på apoteket, hvad der passer til dig. Der findes ingen kosttilskud eller urtepræparater med dokumenteret effekt mod PMS.

Hvilken behandling kan lægen tilbyde?

Hvis generne går ud over din hverdag, så tal med lægen. Lægen vil typisk bede dig føre symptomdagbog for at bekræfte mønstret og udelukke andre årsager, fx depression, stofskiftesygdom eller perimenopause. Behandlingen afhænger af, hvilke gener der fylder mest:

• Antidepressiv medicin (SSRI) har god effekt på de psykiske gener ved svær PMS og PMDD. Den kan tages hele måneden eller kun i cyklussens anden halvdel, men virker sandsynligvis bedst, når den tages hele tiden.
• P-piller, gerne uden pause, kan mindske de fysiske gener som ømme bryster og oppustethed, men hjælper ikke på de depressive gener.
• Samtaleterapi, fx kognitiv adfærdsterapi, kan hjælpe med at håndtere generne.

Ved meget svær PMDD, hvor anden behandling ikke virker, kan en gynækolog overveje behandling, der midlertidigt stopper æggestokkenes funktion.