Kortisol – hvad gør stresshormonet i kroppen?

Hvad er kortisol?

Kortisol er kroppens vigtigste glukokortikoid – et steroidhormon, der dannes i binyrebarken. Det kaldes ofte stresshormonet, fordi niveauet stiger, når kroppen er under pres, men det er også et helt nødvendigt hormon i hverdagen.

Produktionen styres af den såkaldte HPA-akse: Hypothalamus i hjernen sender hormonet CRH til hypofysen, som udskiller ACTH, der får binyrerne til at danne kortisol. Når kortisolniveauet stiger, bremser det selv for CRH og ACTH. Den indbyggede bremse holder normalt niveauet inden for et bestemt spænd.

Hvad gør kortisol i kroppen?

Kortisol påvirker næsten alle kroppens væv. Blandt de vigtigste opgaver er at:

• holde blodsukkeret oppe, fx mellem måltider og om natten
• frigøre energi fra protein og fedt
• dæmpe betændelsesreaktioner og immunforsvaret
• hjælpe med at holde blodtrykket stabilt
• gøre dig vågen og klar om morgenen

Ved akut stress – fx hvis du skal holde en tale eller undgå en ulykke – frigiver kroppen adrenalin på sekunder og kortisol i løbet af minutter. Det giver ekstra energi og skærpet opmærksomhed. Når situationen er overstået, falder niveauet igen. Det er en normal og hensigtsmæssig reaktion.

Hvordan svinger kortisol i løbet af døgnet?

Kortisol følger en tydelig døgnrytme. Niveauet er lavest sidst på aftenen og først på natten, stiger i de tidlige morgentimer og topper kort efter, at du er vågnet. Den morgentop kaldes på engelsk "cortisol awakening response". I løbet af dagen falder niveauet gradvist igen.

Rytmen hænger tæt sammen med søvn og lys. Natarbejde, jetlag og uregelmæssig søvn kan forskyde den, og akut stress, sygdom, smerter og operationer kan få kortisol til at stige kraftigt i en periode.

Hvad er symptomer på for højt kortisol?

Vedvarende for meget kortisol kaldes Cushings syndrom. Den hyppigste årsag er langvarig behandling med binyrebarkhormon (prednisolon og lignende medicin). Sjældnere skyldes det, at kroppen selv danner for meget kortisol, oftest på grund af en godartet svulst i hypofysen eller binyrerne. Cushings sygdom er meget sjælden – ifølge sundhed.dk er der 10–20 nye tilfælde om året i Danmark.

Typiske tegn er:

• vægtøgning, især på maven, mens arme og ben bliver tynde
• rundt ansigt (måneansigt) og fedtpude i nakken
• tynd hud, der let får blå mærker, og mørke, rødviolette strækmærker
• svage muskler, især i lårene
• forhøjet blodtryk og blodsukker

Almindelig hverdagsstress giver ikke Cushings syndrom. Har du flere af tegnene samtidig, så tal med din læge – sygdommen skal udredes på hospitalet.

Hvad er symptomer på lavt kortisol?

For lidt kortisol ses ved binyrebarksvigt. Den primære form, Addisons sygdom, skyldes oftest, at immunforsvaret angriber binyrebarken. Binyrebarksvigt kan også opstå, hvis man pludselig stopper med binyrebarkhormon efter langvarig behandling. Symptomerne kommer ofte snigende:

• udtalt træthed og svaghed
• nedsat appetit og vægttab
• kvalme, opkast og mavesmerter
• svimmelhed, når du rejser dig op
• mørkere hud, fx i håndfladernes furer, på albuer, knæ og ar

Hvordan måler man kortisol?

Lægen kan måle kortisol i en blodprøve, typisk om morgenen mellem kl. 8 og 9, i urin opsamlet over et eller flere døgn eller i spyt taget sent om aftenen. Fordi niveauet svinger så meget over døgnet og stiger ved stress, smerter, p-piller og graviditet, siger en enkelt måling sjældent meget.

Ved mistanke om sygdom bruger man derfor funktionstest: Ved mistanke om Cushings syndrom undersøger man, om kortisol kan bremses med medicinen dexamethason. Ved mistanke om binyrebarksvigt undersøger man, om kortisol stiger, når binyrerne stimuleres med ACTH. Resultaterne skal tolkes af en speciallæge.

Hjemmetest af kortisol i spyt eller hår, som sælges på nettet, kan ikke bruges til at stille en diagnose eller vurdere dit stressniveau.

Hvordan sænker man kortisol?

Hos raske er kortisol ikke noget, der skal "sænkes" – det skal svinge naturligt. Det, man kan gøre noget ved, er de vaner, der holder stressresponsen i balance og giver kroppen mulighed for at restituere:

• Sov regelmæssigt. Faste sengetider og 7–9 timers søvn understøtter døgnrytmen.
• Få dagslys om morgenen, og dæmp lyset om aftenen.
• Spis regelmæssigt. Lange perioder uden mad belaster blodsukkerreguleringen.
• Bevæg dig regelmæssigt. Fysisk aktivitet er en god måde at håndtere stress på – og husk restitution efter hård træning.
• Begræns alkohol og koffein, især om aftenen, så søvnen ikke forstyrres.
• Brug rolig vejrtrækning, afspænding eller en gåtur i naturen til at skrue ned for stressresponsen.
• Pas på dine relationer. Det hjælper at have nogen at tale med, når presset er stort.

Læs mere om tegnene på langvarig stress, og hvornår du bør søge hjælp, i Stress – symptomer, og hvornår du skal søge hjælp.

Findes der en "kortisolmave", og virker kortisol-cocktails?

"Kortisolmave" er et begreb fra sociale medier, ikke en diagnose. Det er rigtigt, at Cushings syndrom giver fedt på maven, og at langvarig stress kan påvirke søvn, appetit og motionsvaner. Men mavefedt hos raske skyldes oftest en kombination af kost, bevægelse, søvn, alder og gener – ikke et kortisolproblem, der kan løses med et bestemt produkt.

Såkaldte kortisol-cocktails eller "adrenal cocktails" – typisk appelsinjuice, kokosvand og salt – har ingen dokumenteret effekt på kortisol. Det er en sød drik med lidt salt.

Hvornår skal man gå til lægen?

Kontakt din læge, hvis du har vedvarende træthed, uforklarligt vægttab eller vægtøgning, svimmelhed, muskelsvaghed eller ændringer i huden – eller hvis du har taget binyrebarkhormon i længere tid og overvejer at stoppe. Stop aldrig selv brat med binyrebarkhormon. Læs mere om Cushings syndrom og binyrebarksvigt på sundhed.dk.