Stress – symptomer, og hvornår du skal søge hjælp

Hvad er stress?

Stress opstår, når du oplever, at kravene fra omgivelserne – eller fra dig selv – overstiger det, du kan klare. Kroppen reagerer ved at frigive stresshormoner som adrenalin og kortisol, så du får ekstra energi og skærpet opmærksomhed.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er stress i sig selv ikke en sygdom, men en belastningsreaktion. Kortvarig stress er en naturlig og ofte nyttig reaktion, fx før en eksamen. Langvarig stress, der varer i uger eller måneder uden mulighed for at restituere, øger derimod risikoen for bl.a. forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom og depression.

Vil du vide, hvad der sker med stresshormonerne i kroppen, så læs Kortisol – hvad gør stresshormonet i kroppen?

Hvad er symptomer på stress?

Stress viser sig forskelligt fra person til person, men symptomerne falder typisk i tre grupper:

Ingen af symptomerne er specifikke for stress. De kan også skyldes fysisk sygdom, angst eller depression – derfor er det vigtigt at få dem undersøgt, hvis de varer ved.

Hvordan føles stress i kroppen?

Mange mærker stress i kroppen, før de erkender det i hovedet. Typisk beskriver folk en indre uro eller en knude i maven, et hjerte der slår hurtigere, en spændt kæbe eller spændte skuldre og en træthed, der ikke forsvinder med en god nats søvn.

Nogle oplever, at de bliver mere modtagelige for forkølelser, får flere hovedpiner eller får mavegener uden anden forklaring. Stress påvirker også hormonbalancen og immunforsvaret, men forskerne er stadig usikre på, præcis hvor meget stress i sig selv betyder for udviklingen af fysisk sygdom.

Hvornår bliver stress et sundhedsproblem?

Stress bliver et problem, når belastningen står på længe, og du ikke når at restituere. Vær særligt opmærksom på disse faresignaler:

• du sover dårligt i flere uger
• du har svært ved at huske og koncentrere dig, også om enkle opgaver
• du trækker dig fra venner, familie og ting, du plejer at holde af
• du føler dig udmattet, selv efter weekender og ferier
• du bliver let følelsesmæssigt påvirket, fx græder eller bliver vred uden at forstå hvorfor

Langvarig stress kan udvikle sig til en tilstand af udbrændthed eller udmattelse, og stressende begivenheder øger risikoen for depression. Det er tilstande, der skal vurderes af en læge.

Hvornår skal man gå til læge med stress?

Føler du dig stresset i din hverdag, så kontakt din egen læge – særligt hvis symptomerne ikke går over i løbet af et par uger, eller hvis de påvirker dit arbejde eller familieliv. Lægen vil først undersøge, om symptomerne kan skyldes noget andet – fx stofskiftesygdom, blodmangel, hjertesygdom, angst eller depression.

Herefter kan lægen hjælpe med samtaler, der giver dig redskaber til at få hverdagen til at fungere, eventuelt med en mulighedserklæring i samarbejde med din arbejdsgiver og med henvisning til psykolog.

Hvad kan man selv gøre ved stress?

Det vigtigste er at finde og ændre det, der stresser – og samtidig give kroppen tid til at restituere:

• Lær dine egne faresignaler at kende, og spørg dem, der står dig nær, om de har bemærket ændringer.
• Kortlæg, hvad der belaster dig – både på arbejdet og derhjemme – og lav realistiske planer for dagen.
• Sæt grænser. Sig fra over for opgaver, du ikke kan nå, og tal med din leder, hvis arbejdet er den største belastning.
• Prioritér søvn. Faste sengetider og en rolig aften gør det lettere at sove.
• Bevæg dig hver dag. Fysisk aktivitet kan hjælpe dig med at håndtere stress – gåture tæller også.
• Tag små pauser i løbet af dagen, og spring ikke frokosten over.
• Søg ud i naturen, og prøv rolig vejrtrækning, afspænding eller meditation.
• Hold igen med alkohol, tobak og koffein, som belaster kroppen og forstyrrer søvnen.
• Tal med nogen – kolleger, venner eller familie – og lav ting, der giver dig glæde.