Ashwagandha – bivirkninger, risici og forbuddet i Danmark

Hvad er ashwagandha?

Ashwagandha (Withania somnifera) er en stedsegrøn busk i natskyggefamilien, som vokser vildt i Indien, Mellemøsten og dele af Afrika. Planten kaldes også indisk ginseng eller vinterkirsebær, og roden har i århundreder været brugt i den indiske ayurveda-tradition.

Roden indeholder især to grupper af stoffer: withanolider (steroidlaktoner) og alkaloider. Indholdet varierer meget mellem plantesorter, dyrkningssteder og ekstrakter. Ifølge DTU Fødevareinstituttet er det ikke muligt at udpege, hvilke af stofferne der står bag de effekter, man har set hos mennesker og dyr.

I andre lande sælges ashwagandha i kapsler, pulver, te og barer, og mange bruger den i forbindelse med stress, træthed eller søvn. Ingen sundhedsanprisninger for ashwagandha er godkendt i EU.

Hvorfor er ashwagandha forbudt i Danmark?

Ifølge Fødevarestyrelsen er det ulovligt at sælge produkter, der indeholder ashwagandha, i Danmark – det gælder også kosttilskud. Det bygger på en risikovurdering af roden fra DTU Fødevareinstituttet fra maj 2020, som pegede på flere mulige skadelige effekter:

• Kønshormoner og forplantning: Dyreforsøg – især med hanrotter – viste påvirkning af kønshormoner og forplantning, og der er oplysninger om, at kvinder har brugt roden til at fremkalde abort.
• Skjoldbruskkirtlen: Dyreforsøg har vist påvirkning af stofskiftehormonerne, og enkelte undersøgelser tyder på, at planten kan øge niveauet af dem hos mennesker.
• Immunsystem og nervesystem: Forsøg med mus og rotter har vist effekter på immunsystemet, og reagensglas- og rotteforsøg har vist, at ekstrakter af roden kan hæmme enzymet acetylkolinesterase.

Den afgørende konklusion var, at der på det foreliggende grundlag ikke kan fastsættes en grænse, hvorunder et indtag af roden eller ekstrakter af den er uden risiko. Fødevarestyrelsen gentog i marts 2026, at det ikke er muligt at fastsætte et acceptabelt dagligt indtag.

Hvad er de almindelige bivirkninger ved ashwagandha?

I de kliniske studier, der findes – typisk med nogle få dusin deltagere i 8 til 12 uger – er de bivirkninger, der oftest nævnes, milde:

• døsighed
• mavegener
• diarré
• opkast

Studierne er dog små og korte, og de er ikke designet til at opdage sjældne bivirkninger. Det er derfor især lægers beskrivelser af enkelte patienter og bivirkningsindberetninger, der har afsløret de mere alvorlige problemer.

Kan ashwagandha skade leveren?

Ja, i sjældne tilfælde. En case-serie fra Island og det amerikanske netværk for lægemiddelfremkaldte leverskader (2020) beskrev fem personer, som fik leverskade efter at have taget kosttilskud med ashwagandha. Symptomerne kom efter 2 til 12 uger, og alle fik gulsot. Hos fire af dem blev leverprøverne normale igen efter 1 til 5 måneder; den femte blev ikke fulgt op. Siden er flere tilfælde beskrevet i andre lande.

Stop straks, og kontakt din læge, hvis du får tegn på leverpåvirkning:

• gul hud eller gult i det hvide af øjnene
• mørk urin eller lys afføring
• kløe over hele kroppen
• kvalme, appetitløshed, usædvanlig træthed eller smerter i højre side af maven

Kan ashwagandha påvirke stofskiftet?

Det er en af de bekymringer, som DTU Fødevareinstituttet fremhævede. I et indisk studie med 50 personer med let nedsat stofskifte (subklinisk hypotyreose) ændrede stofskifteværdierne sig i løbet af 8 uger, og der er beskrevet enkelte tilfælde af forhøjet stofskifte hos personer, der tog ashwagandha.

Har du en sygdom i skjoldbruskkirtlen eller tager du stofskiftemedicin, er det vigtigt at tale med din læge, før du tager noget, der kan påvirke hormonerne. Læs om stofskiftesygdomme på sundhed.dk.

Hvem bør ikke tage ashwagandha?

Ud over at det ikke må sælges i Danmark, fraråder myndigheder i flere lande ashwagandha til især disse grupper:

• Gravide og ammende – på grund af oplysningerne om brug som abortfremkaldende middel og manglende data om sikkerheden. WHO fraråder brug under graviditet og amning, og det hollandske RIVM fraråder brug under graviditet.
• Personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen.
• Personer med autoimmune sygdomme, fx leddegigt, multipel sklerose eller lupus, fordi planten kan påvirke immunsystemet.
• Mænd med hormonfølsom prostatakræft, fordi planten muligvis kan påvirke testosteronniveauet.
• Personer med leversygdom.
• Børn og unge, hvor der ikke er data om sikkerheden.
• Personer, der skal opereres – fortæl altid lægen om alle kosttilskud og plantepræparater, du tager, før en planlagt operation.

Kan ashwagandha påvirke medicin?

Ashwagandha kan muligvis forstærke eller modvirke virkningen af flere typer medicin:

• Beroligende medicin og sovemedicin, fx benzodiazepiner – risiko for øget døsighed.
• Medicin mod epilepsi.
• Stofskiftemedicin – planten kan påvirke stofskiftehormonerne.
• Medicin mod diabetes – risiko for lavere blodsukker.
• Blodtryksmedicin – risiko for lavere blodtryk.
• Immundæmpende medicin, fx efter organtransplantation eller ved autoimmun sygdom – planten kan påvirke immunsystemet.

Tager du medicin fast, så tal med din læge eller på apoteket, før du tager plantetilskud af nogen art.

Hvad ved man om at tage ashwagandha i lang tid?

Meget lidt. De fleste studier har varet højst 12 uger, og der er næsten ingen data om brug i flere måneder eller år. Det er netop manglen på langtidsdata og sikre grænser, der får myndighederne til at være forsigtige.

Hvad har studierne undersøgt?

Studierne har især målt stress-spørgeskemaer, søvn og niveauet af stresshormonet kortisol. To ofte citerede eksempler er et indisk studie fra 2012 med 64 voksne i 60 dage og et studie fra 2019 med 60 voksne, også i 60 dage. Begge var små og kortvarige, de brugte hver sin bestemte ekstrakt, og resultaterne kan ikke overføres til andre produkter.

Ingen af disse resultater er godkendt som sundhedsanprisning i EU, og de ændrer ikke ved, at ashwagandha ikke må sælges i Danmark. Vil du vide mere om stresshormonet, så læs Kortisol – hvad gør stresshormonet i kroppen?

Hvad sker der med ashwagandha i resten af EU?

Der findes ingen fælles EU-liste over, hvilke planter der må bruges i kosttilskud, så de nationale myndigheder vurderer selv. Derfor sælges ashwagandha fortsat i flere andre EU-lande, fx Holland, mens den ikke må sælges i Danmark.

Flere myndigheder har vurderet planten. Det hollandske RIVM konkluderede i 2024, at ashwagandha kan give skadelige effekter hos personer, der er følsomme over for den, og at man ikke ved, hvem de er. RIVM fraråder derfor forbrugere at bruge den – især under graviditet.