PSA-tal: hvad er normalt, og hvad betyder et forhøjet tal?

Hvad er PSA?

PSA står for prostataspecifikt antigen. Det er et protein, som cellerne i prostata laver, og som er med til at gøre sædvæsken tynd. En lille smule PSA siver ud i blodet, og den mængde kan måles i en almindelig blodprøve.

PSA er specifikt for prostata, men ikke for kræft. Alt, der irriterer, forstørrer eller beskadiger kirtlen, kan få tallet til at stige. Derfor er PSA et signal, som lægen skal tolke – ikke en diagnose. Læs mere om kirtlen i hvad er prostata.

Hvad skal PSA-tallet ligge på?

PSA stiger naturligt med alderen, fordi prostata bliver større. Derfor bruger man aldersafhængige grænser. Patienthåndbogen på sundhed.dk angiver disse omtrentlige øvre grænser:

µg/L svarer til ng/ml, som du kan se på nogle svar. Grænserne er vejledende, og det er lægen, der vurderer, om et tal uden for grænsen har betydning for dig – sammen med dine symptomer, alder, prostatas størrelse og tidligere målinger.

Hvad betyder det, hvis jeg har et forhøjet PSA-tal?

Et forhøjet PSA-tal betyder, at der er noget i prostata, som bør vurderes – ikke at du har kræft. Ifølge informationspjecen om PSA-testen på sundhed.dk har kun omkring én ud af tre mænd med et forhøjet PSA-tal prostatakræft. To ud af tre har det altså ikke.

Omvendt udelukker et normalt tal ikke kræft, for testen kan overse kræft. Derfor er udviklingen over tid, og hvor hurtigt tallet stiger, ofte mere interessant end én enkelt måling.

Hvad kan få PSA-tallet til at stige?

• Godartet forstørret prostata: jo større kirtel, jo mere PSA. Læs mere i forstørret prostata.
• Betændelse i prostata (prostatitis) og blærebetændelse kan give et markant forhøjet tal i en periode.
• Dårlig tømning af blæren og et kateter i urinrøret.
• Undersøgelser af prostata, fx kikkertundersøgelse af blæren eller vævsprøver.
• Udløsning og lang cykeltur dagene før prøven kan give en lille, kortvarig stigning.
• Prostatakræft.

Spørg din læge, om du skal undgå udløsning og cykling et par dage før blodprøven, så resultatet bliver så pålideligt som muligt.

Kan et PSA-tal falde?

Ja. Skyldes stigningen en betændelse eller et kateter, falder tallet typisk igen, når årsagen er væk. Derfor gentager lægen ofte prøven efter nogle uger, og en eventuel blærebetændelse eller dårlig tømning af blæren bliver behandlet først.

Medicin mod forstørret prostata af typen 5-alfa-reduktasehæmmere (fx finasterid og dutasterid) halverer cirka PSA-tallet. Det betyder ikke, at risikoen for kræft er halveret, så lægen tager højde for det, når tallet skal tolkes. Fortæl altid lægen, hvilken medicin du tager.

Hvad sker der efter et forhøjet PSA-tal?

Forløbet er typisk sådan:

• Ny blodprøve efter nogle uger, og eventuel betændelse behandles først.
• Undersøgelse hos din egen læge, hvor prostata mærkes gennem endetarmen.
• Henvisning til urolog i et pakkeforløb, hvis mistanken består.
• MR-scanning af prostata, som viser, om der er områder, der bør undersøges nærmere.
• Vævsprøver (biopsi), som er den eneste måde at stille diagnosen sikkert på.

Mange mænd kommer igennem forløbet uden at få en kræftdiagnose. Og bliver der fundet kræft, er det ofte en langsomt voksende form, som kun skal følges med kontroller.

Skal man få taget en PSA-test uden symptomer?

Det er en personlig beslutning, som du bør træffe sammen med din læge. Sundhedsstyrelsen anbefaler hverken systematisk screening eller tilfældig PSA-testning af raske mænd, og der er ikke et screeningsprogram for prostatakræft i Danmark.

Det gælder dog ikke alle. Ifølge sundhed.dk kan en PSA-test være relevant fra 45 år, hvis du er arveligt disponeret – fx hvis to eller flere nære slægtninge (far, brødre) har fået alvorlig prostatakræft, før de fyldte 60 år – eller hvis du har en påvist BRCA2-genfejl. Tal med din læge om, hvad der gælder for dig.