Hvad er prostata? Funktion, sygdomme og symptomer

Prostata er en lille kirtel under blæren, som laver en del af sædvæsken. Læs, hvorfor den vokser med alderen, og hvilke symptomer du skal tage til lægen med.

Foldede grønne og grå hørhåndklæder med en glat sten ovenpå og et glas vand på et lyst træbord ved et vindue
Kort svar

Prostata, eller blærehalskirtlen, er en kirtel på størrelse med en valnød, der sidder lige under blæren og omslutter urinrøret. Den laver en del af sædvæsken. Prostata vokser med alderen, og derfor får mange mænd over 50 vandladningsgener. De tre almindeligste sygdomme er godartet forstørrelse, betændelse (prostatitis) og prostatakræft.

Hvad er prostata, og hvor sidder den?

Prostata hedder på dansk blærehalskirtlen. Det er en fast kirtel på størrelse med en valnød, som kun mænd har. Den sidder lige under urinblæren og foran endetarmen, og urinrøret løber tværs igennem den på vej ud fra blæren.

Netop placeringen forklarer, hvorfor prostata så ofte hænger sammen med vandladningen. Bliver kirtlen større eller hævet, kan den presse på urinrøret og gøre det sværere at tisse. Og fordi den ligger tæt op ad endetarmen, kan lægen mærke den med en finger gennem endetarmen.

Hvad laver prostata?

Prostatas vigtigste opgave er at lave en del af sædvæsken. Ved sædudtømmelsen presser muskler i kirtlen væsken ud i urinrøret, hvor den blandes med sædceller fra testiklerne og væske fra sædblærerne.

  • Væsken gør sæden tyndere, så sædcellerne lettere kan bevæge sig. Det skyldes bl.a. et protein, der hedder PSA (prostataspecifikt antigen).
  • Den beskytter sædcellerne. Prostatavæsken indeholder stoffer, der virker hæmmende på bakterier.
  • Musklerne hjælper ved udløsning og er med til at lukke af ind mod blæren, så sæd og urin ikke blandes.

Prostata er altså ikke nødvendig for at tisse, men den ligger, hvor den kan komme til at genere vandladningen.

Hvornår vokser prostata?

Prostata vokser første gang i puberteten, styret af det mandlige kønshormon testosteron. Hos mange mænd begynder den at vokse igen fra 40–50-årsalderen, og væksten fortsætter livet igennem. Hvor meget den vokser, og hvor meget det generer, er meget forskelligt fra mand til mand.

Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk har omkring hver fjerde mand mellem 50 og 60 år en forstørret prostata med symptomer, og omkring halvdelen af mænd over 60 har godartet prostataforstørrelse. Mange af dem har dog kun få eller ingen gener.

Hvilke sygdomme kan ramme prostata?

Der er tre almindelige tilstande. De kan give nogle af de samme symptomer, men de er vidt forskellige:

De tre almindeligste prostatasygdomme
TilstandHvem får det?Typiske tegn
Godartet forstørrelse (BPH)Meget almindeligt fra 50 år og opSvag stråle, hyppig vandladning, tisse om natten, følelse af ikke at blive tømt
Betændelse (prostatitis)Kan ramme mænd i alle aldre, også yngreSmerter mellem endetarm og pung, svie ved vandladning, ved akut betændelse ofte feber
ProstatakræftSjælden før 50; gennemsnitsalderen ved diagnose er over 70Ofte ingen symptomer i starten; senere evt. vandladningsbesvær eller blod i urin eller sæd

Godartet forstørrelse er ikke kræft og bliver ikke til kræft, men de to tilstande kan godt forekomme samtidig hos den samme mand. Læs mere i forstørret prostata.

Hvad er de første tegn på prostatakræft?

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos danske mænd, med over 4.000 nye tilfælde om året. Tidlig prostatakræft giver som regel ingen symptomer. Det er derfor, man ikke kan bruge sine vandladningsgener til at afgøre, om man har kræft eller ej.

Når der kommer symptomer, ligner de ofte dem ved godartet forstørrelse: besvær med at tisse, svag stråle eller hyppig vandladning. Mere fremskreden sygdom kan give blod i urinen eller sæden, smerter i knogler eller ryg, træthed og vægttab. Har du nogen af disse tegn, skal du tale med din læge.

Hvilke vandladningsgener er normale med alderen?

Det er almindeligt, at strålen bliver lidt svagere med årene, at det tager lidt længere tid at komme i gang, og at man skal op at tisse en gang om natten. Det er ikke nødvendigvis tegn på sygdom.

Generer det dig i hverdagen eller om natten, er det værd at få det undersøgt – også selvom det ikke er farligt. Der findes god behandling. Se mere i hyppig vandladning og vandladningsproblemer hos mænd.

Hvornår skal du gå til lægen?

Kontakt din egen læge, hvis du:

  • har vandladningsgener, der generer dig eller bliver værre
  • har blod i urinen eller sæden
  • har smerter ved vandladning, i bækkenet eller mellem endetarm og pung
  • har knoglesmerter, uforklarligt vægttab eller træthed sammen med vandladningsgener
  • har nære slægtninge, der har fået prostatakræft i en tidlig alder

Hvad er en PSA-test?

PSA er et protein, som prostata laver, og som kan måles i en blodprøve. Et forhøjet PSA-tal kan være tegn på prostatakræft, men det stiger også ved godartet forstørrelse, betændelse og blærebetændelse. Testen er derfor ikke sikker, og Sundhedsstyrelsen anbefaler hverken systematisk screening eller tilfældig PSA-testning af raske mænd uden symptomer. Læs, hvad tallene betyder, i PSA-tal.

Kan man selv gøre noget for prostata?

Der er ikke noget, der sikkert forhindrer prostata i at vokse. En sund livsstil med normal vægt, fysisk aktivitet og en varieret kost er god for helbredet generelt, og overvægt hænger sammen med flere vandladningsgener. Ingen mad eller kosttilskud er vist at kunne skrumpe prostata eller forebygge prostatakræft. Læs mere i kost og prostata.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver prostata?

Prostata laver en del af sædvæsken, som gør sæden tyndere og beskytter sædcellerne. Ved udløsning presser muskler i kirtlen væsken ud i urinrøret.

Hvornår vokser prostata?

Prostata vokser i puberteten og hos mange mænd igen fra 40–50-årsalderen. Omkring halvdelen af mænd over 60 har en godartet forstørret prostata, men ikke alle får gener.

Hvad er de første tegn på prostatakræft?

Tidlig prostatakræft giver som regel ingen symptomer. Senere kan der komme vandladningsbesvær, blod i urin eller sæd og knoglesmerter. Symptomerne ligner godartet forstørrelse, så tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Kan en forstørret prostata blive til kræft?

Nej. Godartet forstørrelse er ikke et forstadie til kræft og øger ikke risikoen for prostatakræft, men begge dele kan forekomme samtidig.

Kilder

  1. sundhed.dk (Patienthåndbogen) – Prostata, godartet forstørrelse
  2. sundhed.dk (Patienthåndbogen) – Prostatakræft
  3. sundhed.dk (Patienthåndbogen) – Kronisk betændelse i prostata
  4. sundhed.dk (Patienthåndbogen) – PSA – skal du lade dig teste?
  5. Kræftens Bekæmpelse – Prostatakræft
  6. Den Store Danske (lex.dk) – Prostata

Flere artikler