Jernmangel – symptomer, årsager og hvem der er i risiko

Hvad er jernmangel?

Ved jernmangel er kroppens jernlager tomt eller nedsat. Kroppen bruger jern til at danne hæmoglobin, det protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt. Når depoterne er brugt op, kan kroppen ikke længere danne nok hæmoglobin, og der opstår blodmangel (anæmi) – i daglig tale "lav blodprocent".

Jernmangel er almindeligt. Ifølge sundhed.dk har omkring 20 % af kvinder i den fødedygtige alder jernmangel, og 2–3 % af dem udvikler blodmangel.

Hvad er de første tegn på jernmangel hos kvinder?

Lette grader af jernmangel giver ofte vage symptomer – eller slet ingen:

• træthed og mindre overskud
• koncentrationsbesvær
• nedsat fysisk kondition
• uro i benene (restless legs)

Symptomerne er de samme for kvinder og mænd, men kvinder i den fertile alder rammes oftere, fordi der tabes jern med menstruationen.

Hvilke symptomer giver jernmangel med blodmangel?

Når jernmangel har ført til blodmangel, kommer der ofte flere og tydeligere symptomer:

• træthed, svimmelhed og nedsat kondition
• hjertebanken og åndenød ved anstrengelse
• hovedpine og susen for ørerne
• bleg hud og blege slimhinder
• glat tunge, sår i mundvigene og evt. skøre negle

Ved betydelig jernmangel kan der også opstå synkebesvær og trang til at spise ting, der ikke er mad. Har du åreforkalkning i hjertets eller benenes blodårer, kan blodmangel forværre smerter i brystet eller benene ved anstrengelse.

Kan man have jernmangel uden anæmi?

Ja. Jernmangel kommer i trin. Først tømmes depoterne, mens hæmoglobinen stadig er normal – det kaldes jernmangel uden anæmi. Først når depoterne er brugt op, falder hæmoglobinen, og der opstår blodmangel.

Derfor kan en normal blodprocent ikke udelukke jernmangel. Lægen måler i stedet ferritin, som afspejler, hvor meget jern der er på lager. Ferritin kan dog være misvisende højt ved infektion eller betændelsestilstande, så lægen vurderer resultatet samlet.

Hvem er i risiko for at få jernmangel?

Risikoen er større, hvis du taber mere jern, har et større behov eller optager mindre:

• Kvinder med menstruation – især ved kraftige eller langvarige blødninger og hos brugere af kobberspiral.
• Gravide, som har et øget behov.
• Bloddonorer, fordi der forsvinder jern med hver tapning.
• Vegetarer og veganere, som ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger har lavere jerndepoter end personer, der spiser kød.
• Personer med cøliaki, Crohns sygdom eller colitis, eller som har fået fjernet en del af mavesækken.
• Eliteatleter, især i udholdenhedsidræt, som ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger har en øget risiko.
• Brugere af blodfortyndende medicin eller medicin, der kan give blødning, fx gigtpiller og acetylsalicylsyre.
• Småbørn og unge piger, som vokser og har et stort behov.

Kosten alene er sjældent den eneste årsag hos voksne, men et ensidigt kosthold kan bidrage. Se, hvor du finder jern i Mad med jern.

Hvordan bliver jernmangel konstateret?

Med blodprøver hos din læge. Symptomerne kan give mistanke, men de kan ikke bruges til at stille diagnosen. Lægen måler typisk hæmoglobin (blodprocenten) og ferritin (jerndepoterne) og ser eventuelt også på andre blodværdier.

Hjemmetests og selvdiagnose via symptomlister kan ikke erstatte en undersøgelse. Kontakt din læge, hvis du har symptomer, der ikke går over.

Hvornår er lav blodprocent farlig?

Ifølge sundhed.dk taler man om blodmangel, når hæmoglobinen er under disse grænser. Normalværdierne kan variere lidt mellem laboratorierne:

Hvor alvorligt det er, afhænger af, hvor lav værdien er, hvor hurtigt den er faldet, og hvad der er årsagen. En langsomt udviklet blodmangel kan give overraskende få symptomer. Søg straks læge, hvis du har åndenød i hvile, brystsmerter, besvimer eller har sort, tjæreagtig afføring eller blod i afføringen.

Hvorfor skal årsagen til jernmangel undersøges?

Fordi jernmangel er et tegn på, at noget har tømt depoterne. Den hyppigste årsag er blødning. Hos kvinder i den fertile alder er det ofte kraftige menstruationer, men blødning fra mave og tarm – som kan gøre afføringen mørk eller sort – skal også udelukkes. Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger er det den hyppigste årsag hos mænd og kvinder efter overgangsalderen, og hos midaldrende og ældre kan det ifølge sundhed.dk skyldes kræft i mave-tarm-kanalen.

Lægen vil derfor spørge til blødninger, kost og medicin og kan henvise til yderligere undersøgelser, fx af mave og tarm eller hos en gynækolog. Behandlingen afhænger af årsagen, og hvor udtalt manglen er, og følges op med nye blodprøver.