Lavt testosteron – symptomer, test og behandling

Hvad er lavt testosteron?

Lavt testosteron – på lægesprog hypogonadisme eller testosteronmangel – betyder, at kroppen danner for lidt af det mandlige kønshormon, og at det giver symptomer. Begge dele skal være til stede: En lav værdi i en blodprøve uden symptomer regnes ikke for testosteronmangel.

Hvor mange danske mænd der har tilstanden, vides ikke. Ud fra receptdata skønnes det, at over 6.700 mænd i Danmark var i behandling med testosteron i 2025. Tilstanden bliver hyppigere med alderen, men er stadig sjælden: I en stor europæisk undersøgelse havde 0,1 % af mænd i 40’erne og omkring 5 % af mænd i 70’erne lavt testosteron med symptomer.

Hvad er symptomerne på lavt testosteron hos mænd?

Symptomerne kommer typisk snigende og kan inddeles i tre grupper:

• Seksuelle: mindre sexlyst, færre spontane morgenrejsninger, rejsningsproblemer og svagere orgasme. De seksuelle symptomer hænger tydeligst sammen med lavt testosteron.
• Fysiske: mindre muskelmasse og muskelstyrke, mere fedt på kroppen, mindre kropsbehåring, hedeture og svedeture, brystudvikling, små testikler, nedsat frugtbarhed, let blodmangel og på sigt knogleskørhed.
• Psykiske og generelle: træthed, manglende overskud, nedtrykthed og dårligere koncentration.

Symptomerne er almindelige og uspecifikke. Træthed, nedsat lyst og dårligt humør skyldes langt oftere stress, dårlig søvn, depression, overvægt eller anden sygdom. Derfor kan symptomerne alene ikke stille diagnosen.

Hvordan måles testosteron?

Testosteron måles i en almindelig blodprøve hos din læge. Prøven skal tages fastende om morgenen, fordi niveauet er højest tidligt på dagen og falder efter et måltid. Den skal ikke tages under eller lige efter akut sygdom.

En afvigende værdi skal altid gentages efter 3–6 uger. Lægen måler ofte også SHBG (det protein, der binder testosteron i blodet) for at beregne det frie testosteron, og LH, som viser, om problemet sidder i testiklerne eller i hypofysen. Behandling overvejes først efter mindst to uafhængige lave målinger.

Hvad er årsagerne til lavt testosteron?

• Primær hypogonadisme – fejlen sidder i testiklerne. Fx Klinefelters syndrom, testikler der ikke er faldet ned, betændelse i testiklerne, skader, kemo- eller strålebehandling eller nyresvigt. LH er her forhøjet.
• Sekundær hypogonadisme – fejlen sidder i hypofysen eller hjernen, som ikke sender signal nok. Fx en godartet svulst i hypofysen, jernophobning (hæmokromatose), alvorlig sygdom, underernæring eller morfinlignende medicin.
• Funktionel hypogonadisme – testiklerne og hypofysen er raske, men niveauet er sænket af en anden tilstand, fx fedme, type 2-diabetes, et stort alkoholforbrug, anden kronisk sygdom eller misbrug af anabolske steroider. Her behandles årsagen, og testosteron er sjældent relevant.

Fedme sænker testosteron på flere måder, bl.a. ved at nedsætte mængden af SHBG. Et vægttab kan derfor bringe niveauet tilbage til det normale. Læs mere om livsstilens betydning i Naturlige måder at øge testosteron på.

Er lavt testosteron farligt?

Ubehandlet testosteronmangel over længere tid kan give knogleskørhed med øget risiko for brud, tab af muskelmasse og let blodmangel. Lavt testosteron hænger også sammen med type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom, men ofte fordi de har samme årsag – især overvægt.

Hvordan behandles lavt testosteron?

Er årsagen overvægt, alkohol, medicin eller en anden sygdom, behandles den først. Er der tale om egentlig hypogonadisme, henviser lægen til en speciallæge, som i Danmark står for at starte behandlingen med testosteron. Den gives typisk som gel, der smøres på huden dagligt, eller som en indsprøjtning i en muskel – typisk hver 10.–18. uge.

Behandlingen erstatter det hormon, kroppen mangler. Ved primær hypogonadisme er behandlingen som regel livslang.

Er der bivirkninger ved at tage testosteron?

Ja, og derfor følges man med kontroller og blodprøver – ved gelbehandling typisk efter 3, 6 og 12 måneder og derefter én gang om året. Mulige bivirkninger og risici er:

• Tykkere blod (flere røde blodlegemer), som øger risikoen for blodpropper
• Hudreaktioner ved gel
• Mindre testikler og nedsat sædproduktion – normalt forbigående, når behandlingen stoppes, men mænd, der ønsker børn, bør ikke starte behandling
• Forværring af søvnapnø
• Vækst af en eksisterende prostatakræft – derfor tjekkes prostata og PSA, før behandlingen starter

Et stort amerikansk studie af mænd på 45–80 år med lavt testosteron og hjerte-kar-sygdom eller høj risiko for det fandt ikke flere hjerteanfald eller slagtilfælde, men flere tilfælde af blodprop i lungerne, atrieflimren og akut nyrepåvirkning. Testosteron anbefales ikke til raske ældre mænd for at forebygge sygdom.