Overgangsalder – hvad sker der, hvornår kommer den, og hvor længe varer den?

Hvad er overgangsalder?

Overgangsalderen – på fagsprog klimakteriet – er den periode i livet, hvor æggestokkene langsomt holder op med at modne æg og danne kønshormoner. Den strækker sig over flere år: fra de første ændringer i cyklus, gennem den sidste menstruation og et stykke tid derefter.

Overgangsalderen er en naturlig fase og ikke en sygdom. Men faldet i østrogen kan give gener, der for nogle er så udtalte, at de går ud over søvn, arbejde og livskvalitet – og så er der god hjælp at hente hos lægen.

Hvad er menopause?

Menopause er betegnelsen for den allersidste menstruation. Den kan kun fastslås bagudrettet: Når du har været uden blødning i 12 måneder i træk (uden at det skyldes fx graviditet, hormonspiral eller anden behandling), regnes den sidste blødning som din menopause.

I daglig tale bruges "menopause" og "overgangsalder" ofte om det samme, men strengt taget er menopausen et tidspunkt, mens overgangsalderen er hele perioden omkring det.

Hvilke faser består overgangsalderen af?

Læs mere om de første år i Perimenopause.

Hvornår kommer man i overgangsalderen?

De fleste kvinder får deres sidste menstruation mellem 45 og 55 år, og gennemsnitsalderen er omkring 51–52 år. Perimenopausen begynder typisk nogle år før, og uregelmæssige blødninger kan ses fra 40-årsalderen.

• Tidlig overgangsalder: menopause før 45 år. Det sker for omkring 5 ud af 100 kvinder.
• For tidlig ophør af æggestokkenes funktion (POI): menopause før 40 år. Det sker for 1–2 ud af 100 og skal altid udredes og som regel behandles af en læge, fordi manglen på østrogen i mange år øger risikoen for knogleskørhed og hjerte-kar-sygdom.
• Rygere kommer i gennemsnit omkring to år tidligere i overgangsalderen end ikke-rygere.
• Fjernes begge æggestokke ved en operation, eller skades de af fx kemoterapi, kommer overgangsalderen brat – og generne er ofte kraftigere.

Er du under 45 år og har mistet din menstruation eller fået typiske gener, så tal med din læge.

Hvor længe varer overgangsalderen?

Det er meget individuelt. Perimenopausen begynder i gennemsnit omkring fire år før den sidste menstruation, og hedeturene er typisk mest udtalte i det første år efter. Hos de fleste forsvinder hedeturene i løbet af 4–5 år, men omkring hver femte kvinde har stadig gener fem år efter menopausen, og nogle har dem i ti år eller mere.

Andre forandringer – som tørre slimhinder i skeden og ændringer i knoglerne – skyldes det vedvarende lave østrogenniveau og forsvinder ikke af sig selv. Se den samlede oversigt over gener i Symptomer på overgangsalder.

Hvad sker der med menstruationen i overgangsalderen?

Menstruationen ændrer sig typisk længe før den stopper. Cyklus kan blive kortere i starten og senere længere, og der kan gå flere måneder mellem blødningerne. Blødningerne kan blive både svagere og kraftigere end før.

Hvad sker der med østrogen og progesteron?

Gennem den fertile alder danner æggestokkene østrogen og – efter ægløsning – progesteron i en månedlig rytme. I perimenopausen kommer ægløsningen mere sjældent. Progesteron falder derfor ofte først, mens østrogen kan svinge voldsomt op og ned, før det falder til et lavt, stabilt niveau efter menopausen.

Det er især de store udsving og det endelige fald i østrogen, der giver generne. Østrogen påvirker blandt andet temperaturreguleringen i hjernen, slimhinderne, huden og knoglerne. Læs mere i Østrogen.

Hvilke symptomer giver overgangsalderen?

Langt de fleste kvinder mærker noget, men hvor meget varierer enormt. De mest almindelige gener er:

• uregelmæssig menstruation
• hedeture og nattesved
• dårligere søvn
• humørsvingninger, irritabilitet og nedsat koncentration ("hjernetåge")
• led- og muskelsmerter
• tørre slimhinder i skeden og hyppigere vandladning eller blærebetændelse
• tørrere hud og tyndere hår

Hele listen, og hvornår du skal gå til lægen, finder du i Symptomer på overgangsalder.

Hvad er postmenopause?

Postmenopausen er tiden efter menopausen. Hedeturene aftager for de fleste i løbet af nogle år, men det lave østrogenniveau har varige følger, som er værd at kende:

• Knoglerne: Knogletabet går hurtigere i årene efter menopausen, og risikoen for knogleskørhed stiger.
• Hjerte og kar: Risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger, og omkring 65-årsalderen er den lige så høj som mændenes.
• Slimhinderne: Tørhed i skeden og gener fra urinvejene bliver ofte mere udtalte med årene.

Motion med belastning, ingen rygning, et moderat alkoholforbrug og en kost med nok calcium og D-vitamin er derfor ekstra vigtigt efter overgangsalderen. Læs om D-vitamin.

Hvad kan du selv gøre i overgangsalderen?

• Bevæg dig: Regelmæssig motion – gerne både kondition og styrketræning – er godt for søvn, humør, vægt, hjerte og knogler.
• Spis varieret: fx efter de officielle kostråd med grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, fisk og mejeriprodukter eller andre calciumkilder.
• Prioritér søvnen: et køligt soveværelse, faste sengetider og mindre skærm og alkohol om aftenen.
• Klæd dig i lag, så du hurtigt kan tage noget af, når en hedetur kommer.
• Stop med at ryge: Rygning er forbundet med flere hedeture og knogletab.
• Begræns alkohol og kaffe, hvis du mærker, at de udløser hedeture eller forstyrrer søvnen.

Hvilken behandling kan lægen tilbyde?

Generer overgangsalderen dig, så tal med din egen læge eller en gynækolog. Lægen vurderer, hvad der passer til dig, ud fra dine gener, din alder og din sygehistorie.

• Hormonbehandling (HRT): østrogen som plaster, gel, spray eller tabletter. Har du stadig din livmoder, gives også gestagen (progesteronlignende hormon) for at beskytte livmoderslimhinden. Behandlingen har en veldokumenteret effekt mod hedeture og nattesved. Lægen gennemgår fordele og risici – fx for blodpropper og brystkræft – og behandlingen bliver typisk revurderet en gang om året.
• Lokal østrogen: vagitorier, creme eller ring i skeden mod tørhed og gener fra urinvejene. Den virker lokalt og kan som regel bruges i lang tid.
• Ikke-hormonel behandling: Hvis du ikke kan eller vil bruge hormoner, findes der receptpligtig medicin uden hormoner mod hedeture. Nogle af disse kræver kontrol af leverfunktionen med blodprøver.

Har du haft brystkræft, blodpropper eller leversygdom, skal du altid have en individuel vurdering hos lægen eller en gynækolog.

Hvilke næringsstoffer har betydning for hormonerne?

Ingen vitaminer eller mineraler kan forhindre eller behandle overgangsalderen eller dens gener. Men nogle næringsstoffer har godkendte funktioner, der handler om kroppens hormoner:

• Vitamin B6 bidrager til at regulere hormonaktiviteten.
• Pantothensyre bidrager til normal syntese og normalt stofskifte af steroidhormoner, D-vitamin og visse neurotransmittere.

B6 findes blandt andet i fisk, kylling, kartofler, bælgfrugter og fuldkorn, og pantothensyre findes i de fleste fødevarer. De fleste, der spiser varieret, får nok. Kosttilskud kan ikke erstatte en varieret kost.

4 HER Menopause er et dagligt kosttilskud til kvinder i overgangsalderen. To tabletter giver 2,1 mg vitamin B6 (150 % af referenceindtaget) og 6 mg pantothensyre (100 %) sammen med ni andre vitaminer og mineraler. Desuden indeholder det tre traditionelle planteekstrakter: humle (300 mg), salvie (200 mg) og rødkløver (160 mg, heraf 40 mg isoflavoner fra rødkløver). Planteekstrakterne har ingen godkendte sundhedsanprisninger.

4 HERMenopauseRødkløver, salvie og humle med B-vitaminerSe produkt →