D-vitaminmangel – symptomer, blodprøve og hvem der er i risiko

Hvad er normal D-vitamin i blodet, hvad er symptomer på D-vitaminmangel, og hvordan bliver man testet? Fakta om D-vitaminmangel, risikogrupper og behandling.

Brostensgade med gamle træhuse i vinterlys, en lav sol mellem tagene og en træbænk med et grønt uldtæppe i forgrunden
Kort svar

I Danmark taler man om D-vitaminmangel, når niveauet af 25-hydroxy-vitamin D i blodet er under 25 nmol/l. Let mangel giver ofte ingen symptomer. Udtalt mangel kan give muskelsvaghed og knoglesmerter og på længere sigt bløde knogler. Risikoen er størst hos personer, der sjældent er i solen, har mørk hud eller går tildækket, og hos ældre. Mangel konstateres med en blodprøve hos lægen.

Hvad er D-vitaminmangel?

D-vitaminmangel betyder, at kroppen har for lidt D-vitamin til at opretholde en normal omsætning af calcium og fosfor. Det måles som 25-hydroxy-vitamin D (ofte skrevet 25-OH-D) i en blodprøve. Det er den form, kroppen lagrer D-vitamin i, og den afspejler, hvor meget du har fået fra sol, mad og tilskud de seneste uger og måneder.

Et lavt indtag i en periode er ikke det samme som mangel. Om sommeren bygger de fleste et lager op, som kroppen tærer på om vinteren. Derfor er niveauet naturligt lavest sidst på vinteren og om foråret.

Hvad er normal D-vitamin i blodet?

Der er ikke én international grænse, og laboratorier og lande bruger lidt forskellige værdier. I Danmark bruges disse grænser ifølge DTU Fødevareinstituttets rådgivende ekspertgruppe:

25-hydroxy-vitamin D i blodet (nmol/l)
NiveauBetydning
Under 12,5 nmol/lSvær D-vitaminmangel
Under 25 nmol/lD-vitaminmangel
25–50 nmol/lUtilstrækkeligt (insufficiens) – lavere end ønskeligt, men ikke egentlig mangel
50 nmol/l eller mereTilstrækkeligt

Nogle laboratorier angiver værdien i ng/ml. 1 ng/ml svarer til 2,5 nmol/l, så 50 nmol/l er 20 ng/ml.

Hvor almindeligt er D-vitaminmangel i Danmark?

Ifølge Fødevarestyrelsen mangler knap hver femte dansker, der ikke tager vitamintilskud, D-vitamin om foråret. Det viser blodprøver fra 3092 personer på 2–69 år i en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Det er baggrunden for, at alle fra 4 år anbefales et D-vitamintilskud fra oktober til april.

Hvem er i risiko for at mangle D-vitamin?

  • personer, der sjældent kommer udendørs, eller som undgår sollys
  • personer, der går tildækket om sommeren
  • personer med mørk hud, som danner mindre D-vitamin på samme tid i solen
  • ældre, fordi huden danner mindre D-vitamin med alderen, og mange er mindre udendørs
  • beboere i plejebolig og personer i hjemmepleje
  • personer, der hverken spiser fisk eller tager tilskud
  • personer med overvægt, fordi D-vitamin lagres i fedtvævet
  • personer med visse tarmsygdomme, fx cøliaki eller Crohns sygdom, eller som er opereret i mave eller tarm
  • personer med nedsat nyre- eller leverfunktion, og personer der tager visse lægemidler, fx mod epilepsi

Hvad er symptomer på mangel på D-vitamin?

Let og moderat mangel giver ofte ingen symptomer overhovedet. Derfor kan man ikke mærke sig frem til, om man mangler D-vitamin.

Ved udtalt og langvarig mangel kan der komme symptomer som:

  • muskelsvaghed, især i lår og hofter, så det bliver svært at rejse sig eller gå på trapper
  • ømhed og smerter i knoglerne
  • gangbesvær

Træthed, nedtrykthed og hyppige infektioner nævnes ofte på nettet som tegn på D-vitaminmangel. Det er uspecifikke symptomer med mange mulige årsager. Føler du dig træt i længere tid, er det en god idé at tale med lægen frem for at gætte på en årsag.

Hvad sker der, hvis jeg mangler D-vitamin?

Uden nok D-vitamin optager tarmen mindre calcium. Kroppen holder calciumniveauet i blodet oppe ved at hente calcium fra knoglerne. Over tid kan det gå ud over knoglerne.

  • Hos voksne kan svær, langvarig mangel give osteomalaci – bløde knogler, som giver smerter og muskelsvaghed.
  • Hos børn kan svær mangel give rakitis (engelsk syge), hvor knoglerne ikke forkalker normalt, og benene kan blive skæve.

Begge tilstande er i dag sjældne i Danmark. Har du symptomer som knoglesmerter eller muskelsvaghed, skal du tale med din læge.

Hvordan tester man for D-vitaminmangel?

D-vitaminmangel konstateres med en blodprøve, der måler 25-hydroxy-vitamin D. Har du symptomer, eller tilhører du en risikogruppe, kan du tale med din læge, som vurderer, om en blodprøve er relevant. Lægen tester normalt ikke raske personer uden symptomer rutinemæssigt.

Der findes også hjemmetest, hvor du selv tager en bloddråbe fra fingeren og sender den til et laboratorium. Resultatet kan give en pejling, men tal med lægen om resultatet, hvis det er lavt – især hvis du har symptomer.

Husk, at niveauet svinger med årstiden. En prøve taget i september er typisk højere end en prøve taget i marts.

Hvordan behandles D-vitaminmangel?

Konstateret mangel behandles af lægen, som fastlægger dosis og varighed ud fra blodprøven og din situation. Behandlingen kan indebære højere doser i en periode, og ofte følges der op med en ny blodprøve. Det er ikke noget, man skal gøre på egen hånd med højdosis-tilskud, fordi for meget D-vitamin også kan være skadeligt – læs mere i For meget D-vitamin.

For at forebygge, at niveauet bliver lavt, gælder Fødevarestyrelsens almindelige råd om tilskud. Se dem i D-vitamin anbefaling.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man mærke, om man mangler D-vitamin?

Som regel ikke. Let mangel giver sjældent symptomer, og de symptomer, der kommer ved udtalt mangel – muskelsvaghed og knoglesmerter – kan også have andre årsager. Kun en blodprøve kan vise, om du mangler D-vitamin.

Hvornår på året er D-vitaminniveauet lavest?

Sidst på vinteren og om foråret. Fra oktober til april danner huden ikke D-vitamin i Danmark, så kroppen tærer på lageret fra sommeren.

Kan man få D-vitaminmangel om sommeren?

Ja, hvis man sjældent er udendørs, går tildækket eller har mørk hud. Det er grunden til, at disse grupper anbefales tilskud hele året.

Kan man teste sig selv for D-vitaminmangel?

Ja, med en hjemmetest, hvor du sender en bloddråbe til et laboratorium. Den kan give en pejling, men et lavt resultat bør du tale med lægen om, før du ændrer noget.

Kilder

  1. Fødevarestyrelsen – D-vitamin: Anbefalinger om tilskud til børn og voksne
  2. DTU Fødevareinstituttet – Faglig vurdering af anbefalingen om D-vitamintilskud (2019)
  3. EFSA – Overview on Tolerable Upper Intake Levels (version 11, 2025)

Flere artikler