Hårtab hos kvinder – årsager, og hvornår du skal til lægen

Hvor meget hår er normalt at tabe?

Hvert hår vokser i flere år, hviler i omkring tre måneder og falder så af, mens et nyt vokser frem. Derfor er det helt normalt at tabe omkring 100 hår om dagen – flere de dage, du vasker eller reder håret grundigt.

Ifølge sundhed.dk falder hårtætheden desuden naturligt med alderen, med omkring 10 % pr. årti. Hårtab bliver først et problem, når du taber tydeligt mere end normalt, eller når håret bliver synligt tyndere.

Hvad skyldes hårtab hos kvinder?

• Arveligt hårtab (androgen alopeci): Den hyppigste årsag. Hårsækkene er arveligt mere følsomme over for mandligt kønshormon – niveauet af hormonet er som regel normalt – og danner gradvist tyndere og kortere hår. Hos kvinder bliver håret typisk tyndere på issen, mens hårgrænsen i panden bevares. Ifølge Lægehåndbogen rammer det i varierende grad mere end hver femte kvinde, og det bliver mere udtalt med alderen.
• Hårfald efter en belastning (telogent effluvium): Mange hår går i hvilefase på én gang og falder af omkring tre måneder efter fx en fødsel, en sygdom med høj feber, en operation, stor stress eller et hurtigt vægttab. Håret falder jævnt over hele hovedet, og det vokser som regel ud igen inden for 6–18 måneder. Hos nogle bliver tilstanden langvarig.
• Pletskaldethed (alopecia areata): En autoimmun tilstand, hvor der opstår runde, skaldede pletter. Hos over halvdelen vokser håret ud igen inden for et år.
• Trækhårtab: Stramme frisurer, fletninger og extensions kan over tid give hårtab ved hårgrænsen.
• Infektion i hovedbunden: Fx svamp, som giver hårtab i afgrænsede områder med rødme og kløe.

Kan hårtab være tegn på sygdom?

Ja, nogle gange. Hårtab er ikke farligt i sig selv, men det kan være et tegn på noget, der skal undersøges og behandles. Det gælder især:

• Stofskiftesygdom: Både for lavt og for højt stofskifte kan give hårtab.
• Jernmangel: Kan give hårtab. Risikoen for jernmangel er større ved kraftig menstruation, graviditet eller vegetarisk kost.
• Andre mangeltilstande: Fx mangel på B12, folsyre, zink eller protein. Det kan undersøges med blodprøver, hvis lægen finder det relevant.
• PCOS (polycystisk ovariesyndrom): Et øget niveau af mandlige kønshormoner kan give hårtab af arvelig type, ofte sammen med uregelmæssig menstruation, akne eller øget hårvækst andre steder.
• Alder og overgangsalderen: Arveligt hårtab bliver mere udtalt med alderen, og den sjældne hårsygdom frontal fibroserende alopeci rammer især kvinder efter overgangsalderen.
• Andre sygdomme: Fx autoimmune sygdomme eller langvarig, alvorlig sygdom.

Hårtab og stofskifte – hænger det sammen?

Ja. Skjoldbruskkirtlens hormoner er med til at styre hårsækkenes cyklus, og både for lavt og for højt stofskifte kan give tyndt hår og øget hårfald. Ved for lavt stofskifte følges hårtabet ofte af træthed, kuldskærhed, vægtøgning og tør hud. Ved for højt stofskifte ses fx hjertebanken, uro, svedtendens og vægttab.

Stofskiftet undersøges med en blodprøve. Bliver sygdommen behandlet, vokser håret som regel ud igen – men det tager måneder.

Kan medicin give hårtab?

Ja. En række lægemidler kan give hårtab som bivirkning, fx kemoterapi, visse blodfortyndende midler, nogle epilepsimidler, retinoider og visse typer hormonbehandling. Også når man stopper med p-piller, kan nogle opleve et forbigående hårfald.

Vægttabsmedicin som semaglutid kan også give hårtab. I produktinformationen for Wegovy blev hårtab rapporteret hos 2,5 % af dem, der fik semaglutid, mod 1,0 % af dem, der fik placebo. Det blev rapporteret hyppigere ved et stort vægttab, og de fleste kom sig, selv om behandlingen fortsatte. Indlægssedlen for din medicin fortæller, om hårtab er en kendt bivirkning. Stop aldrig medicin på egen hånd – tal med din læge.

Hvilke prøver tager lægen ved hårtab?

Ofte kan lægen se, hvilken type hårtab det er, ved at se på hovedbunden og høre om forløbet. Afhængigt af situationen kan lægen tage blodprøver for fx:

• stofskifte (TSH og eventuelt T4)
• blodprocent og jerndepoter (hæmoglobin og ferritin)
• vitamin B12, folsyre og eventuelt zink
• kønshormoner, hvis der er mistanke om fx PCOS

Ved mistanke om svamp tages en prøve fra hovedbunden, og hvis årsagen er uklar, kan en hudlæge tage en lille vævsprøve.

Hvilke vitaminer mangler man, når man taber håret?

Hos de fleste kvinder med hårtab skyldes det ikke vitaminmangel. Når mangel er en del af forklaringen, er det oftest jern. Lægen kan også undersøge fx B12 og folsyre. Mangel skal påvises med en blodprøve og behandles efter lægens råd. Ifølge sundhed.dk er der ikke grundlag for at tage vitaminer eller kosttilskud mod hårtab, hvis man ikke har en påvist mangel.

Mere om næringsstoffer og hår kan du læse i Hårvitaminer – hvilke betyder noget?

Hvordan behandles hårtab hos kvinder?

Behandlingen afhænger af årsagen, og den skal tilrettelægges af lægen eller en hudlæge:

• Arveligt hårtab: Hårvand med minoxidil kan stoppe eller mindske hårtabet, men skal bruges vedvarende – effekten ophører, når behandlingen stopper.
• Hårfald efter en belastning: Går som regel over af sig selv, når årsagen er væk.
• Pletskaldethed: Går ofte over af sig selv. Lægen kan ordinere binyrebarkhormoncreme, og en hudlæge har flere muligheder.
• Stofskiftesygdom, jernmangel og andre mangler: Behandles ud fra blodprøverne.
• Medicin: Lægen kan vurdere, om der er alternativer.

Kosttilskud behandler ikke hårtab. Hårtab kan være en stor psykisk belastning, og det er helt legitimt at tale med lægen om det – også selvom det ikke er farligt.

Kan tabt hår komme tilbage?

Ofte, ja. Ved hårfald efter en fødsel, sygdom, stress eller vægttab vokser håret som regel ud igen inden for 6–18 måneder. Ved pletskaldethed vokser håret ud igen hos over halvdelen inden for et år, men tilbagefald er almindelige. Ved arveligt hårtab kommer håret ikke tilbage af sig selv, men behandling kan bremse udviklingen.

Hvornår skal jeg gå til lægen med hårtab?

• Du taber pludselig meget mere hår end normalt.
• Du får skaldede pletter.
• Hovedbunden er rød, øm, kløende, skællende eller væskende – så kontakt lægen hurtigt, da det kan være en infektion.
• Du har andre symptomer, fx træthed, kuldskærhed, hjertebanken, uregelmæssig menstruation eller øget hårvækst andre steder på kroppen.
• Hårtabet er begyndt efter, at du er startet på ny medicin.
• Hårtabet påvirker dit velbefindende.